Bookmark and Share

Europæisk kampagne for faglige rettigheder




Demonstration i Strasbourg 16. december er startskud for kampagne for faglige rettigheder i EU
09. december 2008

Den europæiske faglige sammenslutning (EFS) står bag en demonstration 16. december foran europaparlamentet i Strasbourg.
Den aktuelle anledning er en afstemning i parlamentet om et nyt EU arbejdstidsdirektiv, som vil forringe det eksisterende og åbne for arbejdsuger på 60 timer eller mere.
Men demonstrationen er samtidig optakten til en halvt år lang kampagne for faglige rettigheder i EU, som EFS sætter i gang.
Baggrunden for kampagnen er Vaxholmdommen og tre andre domme fra EF-domstolen, som har begrænset lønmodtagernes rettigheder og udfordret konfliktretten.
EFS vil på gaden for at slås for ”bekæmpe krisen, og prioriterer jobs, lønninger og faglige rettigheder”, som det hedder i indkaldelsen til demonstrationen.
Samtidig skal kampagnen bidrage til et fagligt fodaftryk i valgkampen op til EU-valget næste år.
Med demonstrationen vil EFS sætte fokus på en række konkrete krav til en anden politik i EU. Den europæiske fagbevægelse vil have garantier for rimelige lønninger og respekt for lønmodtagernes grundlæggende rettigheder.
Det indbefatter garantier for, at retten til at tegne kollektive overenskomster og konflikte for dem ikke undermineres af EF-domstolen og det indre marked. EFS har tidligere foreslået en juridisk bindende protokol, som garanterer de faglige rettigheders forrang for markedets økonomiske friheder.
Udover de konkrete krav vil EFS benytte anledningen til at kritiserer den kasinokapitalisme, som tvinger lønmodtagerne til at betale prisen for den finansielle- og økonomiske krise.

Op ad bakke

Trods mobiliseringen, så er der dog bekymring i den europæiske faglige sammenslutning. Der er nemlig ikke meget, som tyder på, at EU-toppen vil tage de faglige krav bekymringer alvorligt, i hvert fald ikke i det næste halve års tid, hvor Tjekkiet overtager tøjlerne i EU, skriver fackligt.eu
Formanden for EFS den svenske LO formand, Wanja Lundby-Wedin peger på, at den nyliberale og EU-kritiske tjekkiske regerings mangel på interesse for sociale forbedringer og for at bekæmpe den økonomiske krise.
- Det som ikke sker nu under det franske formandskab, kommer næppe til at ske det næste halve år, siger hun.
LO bakker op om demonstrationen, men er ingen planer om at sende delegationer fra Danmark til demonstrationen, i stedet vil LO været repræsenteret fra kontoret Bruxelles. Det skyldes angiveligt de kaotiske hoteltilstande i byen, når EU-parlamentet har sine samlinger der.
Så hvis man vil være med til at sætte kampagnen for sociale rettigheder i gang, så må selv finde vej til Strasbourg d.16. december. (brink)



Back to Top