Bookmark and Share

Europæisk fagbevægelse sender SOS


Den Europæiske Fagbevægelses generalsekretær, Luca Visentini sender nødråb til magthaverne, men bliver der lyttet?

Nødråb fra den europæiske fagbevægelse: Efterlad os ikke på lossepladsen
08. juni 2017

I sidste uge mødtes mere end 400 fagtopledere fra de europæiske lande til en såkaldt midtvejskonference i Rom. Midtvejs fordi det er mellem to ordinære kongresser i den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS og Rom for at fejre 60-året for EU’s grundlæggelse.

Midtvejsmødet var indkaldt under sloganet ”SOS Europa for det arbejdende folk”. Og netop desperationen i et SOS, betegner måske bedre end fagbosserne selv bryder sig om, fagbevægelsen yderste begrænsede indflydelse på den Europæiske Union.

Selvom EFS er officiel ”partner” og deltager i masser af officielle EU-møder, så er det ikke lykkedes fagbevægelsen gennem otte års krise, at få EU til at skifte den neoliberale nedskæringskurs ud. Og selvom det omfangsrige dokument fra sidste uges møde, som netop er blevet offentliggjort, peger på, at der lyder nye toner fra økonomer i IMF og OECD, som nu taler for at forlade den benhårde nedskæringspolitik. EFS tager gerne de nye toner, som et udtryk for fagbevægelsens indflydelse.

Men realiteten er, at EU’s politik stadig er milevidt fra de krav, som EFS har rejst.

Social protokol

Eller som norsk LO’s Bruxelleskontor opsummerer nødråbet, så skal EU ændres radikalt, og politikken må ændres på en række områder. Hvis det ikke sker, så går projektet (Unionen red.) til grunde i mangel af folkelig støtte”.

Midtvejsdokumentet opsummerer fagbevægelsens krav, som både handler om en ny økonomisk politik og et opgør med ”de økonomiske friheders” forrang for faglige og sociale rettigheder.

Som den svenske LO-formand Karl-Petter Thorwaldsson sagde på konferencen:

- Vi kan tilbyde og kræve lige løn i Sverige for russere, amerikanere, chilenere og filippinere. Men ikke for EØS-borgere. Der er vi forpligtiget til at diskrimere, de har kun krav på en svensk mindsteløn – men ikke mere.

Svensk LO og den svenske regering er nogle af spydspidserne i fagbevægelsens krav om at få en social protokol tilføjet EU-traktaten.
- Sverige ønsker en social protokol i Lissabon-traktaten, hvor arbejdstagerrettigheder får forrang over kernen i det indre marked, de fire friheder. Får vi ikke det, vil Sverige blokere en ny traktat, sagde den svenske LO-formand.

Vi vil ikke efterlades på lossepladsen

Trods det desperate nødråb fra Rom – som stort set ikke har givet genlyd i de europæiske medier – så er generalsekretæren for EFS, Luca Visentini alligevel optimistisk:
- Vi har den bedste mulighed i 10 år for at opnå progressive forandringer for det arbejdende folk. Vi må gribe den chance, sagde han efter konferencen.

EFS peger på, at det opmuntrende i, at nogle af de seneste valg har vist tilbageslag for anti-europæiske og fremmedfjendske kræfter. Samtidig er der en spirende politisk debat om behovet for en mere arbejdervenlig politik med lønstigninger og
bekæmpelse af ulighed.

- Tiden er kommet, hvor fagbevægelsen må være mere aktiv end nogensinde for at håndtere globalisering, digitalisering og klima for at sikre, at arbejdende mennesker ikke bliver efterladt på lossepladsen, hedder det i Rom-erklæringen, som slutter med en opfordring til magthaverne:

-  Fagbevægelsen kræver handling fra arbejdsgivere og regeringen på alle planer, fra det lokale til det europæiske. EU’s institutioner skal være mere demokratiske og transparente, troværdige og effektive. Arbejdere og borgere ønsker at se, at deres stemme bliver hørt af beslutningstagerne, og at EU og de nationale regeringer kan påvirkes, lyder SOS’et fra Rom. (brink)

Kilde:LO-Kontoret i Brussel

 



Back to Top