Bookmark and Share

Eurogruppepræsident: -Ja, skatteyderne betalte for at redde bankerne




Den afgående præsident for Eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem indrømmer, at det var skatteyderne der betalte for at redde bankerne efter finanskrisen
10. november 2017

- Vi havde en bankkrise og finanskrise, og vi brugte en masse af skatteydernes penge – forkert, efter min mening - til at redde bankerne. Så dem der kritiserer os og siger, at alt blev gjort til fordel for bankerne og en vis grad ret, sådan sagde den tidligere hollandske finansminister, socialdemokraten Jeroen Dijsselbloem på et møde torsdag i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg.

Han er også præsident for den såkaldte eurogruppe, som består af eurolandenes finansministre. Her er han på vej til at gå af som præsident, flere måneder efter at han mistede sin post som finansminister for Holland. Det hollandske socialdemokrati oplevede noget nær en nedsmeltning ved valget i foråret, alligevel har eurogruppen besluttet at beholde ham som formand indtil den ordinære valgperiode udløber til januar.

På mødet understregede han dog, at man nu har lært af finanskrisen:
- Det var årsagen til bankunionen og introduktionen af højere standarder, bedre overvågning og en reform af forholdsreglerne, når en bank taber penge. Præcis så vi ikke ender i samme situation igen, sagde han.

Selvom han kom kritikerne i møde, når det gjaldt redningen af bankerne, så fastholdt at eurogruppens linje overfor Grækenland både har været rigtig og givet gode resultater.

Eurogruppen har siden Grækenland fik sine ”lånepakker” været den reelle leder af den økonomiske politik i landet.

Som den tidligere græske finansminister, Varofakis så malende har beskrevet det, så er eurogruppen reelt et sort hul i EU-systemet. Gruppen har ingen plads i EU’s system af institutioner, den har med andre ord ingen demokratisk forankring og skal ikke stå til regnskab for sine beslutninger. Alligevel er det den, som reelt beslutter, hvilke betingelser grækerne kan låne penge på. På sidelinjen optræder desuden Den Europæiske Centralbank og den internationale valutafond – tilsammen den Trojka, som grækerne ved en folkeafstemning forsøgte at smide ud af landet.

Nødvendigt at skrotte overenskomster

Dijsselbloem fastholdt på mødet torsdag at de arbejdsmarkedsreformer, som eurogruppen har foreskrevet, har bragt ”klare forbedringer.”

- Grækenland har gennemført rigtig mange arbejdsmarkedsreformer som en del af (låne)programmet. Reformer som søger at øge den græske økonomis konkurrenceevne ved at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og korrigere ubalancer, sagde han.

Han medgav at arbejdsmarkedsreformer er en ”delikat balance” mellem respekten for de faglige rettigheder og ”behovet for at sikre fleksibilitet og forbedre den relative attraktion ved arbejdet som produktionsfaktor.” Det sidste må vel forstås som om, at det har været nødvendigt at sænke lønnen for at få arbejdsgiverne til at ansætte nogen.

De græske fagforeninger har siden krisepakkerne er væltet ind over landet stort set sat ud af spillet og de kollektive overenskomster sat på pause.

Til det sagde eurogruppeformanden at de kollektive overenskomster var blevet indefrosset for at ”korrigere” ubalancer, som var skabt af umådeholdne lønstigninger efter introduktionen af euroen.

Han medgav dog at det nu var ”en prioritet” at reetablere kollektive overenskomster. Nå nej ikke lige nu, men når Grækenland til august næste år afslutter den nuværende aftale med Trojkaen.

I realiteten har eurogruppen netop gennem det sidste år afvist den græske regerings ønsker og den græske fagbevægelses krav om igen af blive omfattet af de grundlæggende faglige rettigheder, som EU-traktater og højtidelige erklæringer ellers hylder. Dvs. retten til at forhandle og konflikte for overenskomster. (brink)

 



Back to Top