Bookmark and Share

EU: Løngabet mellem øst og vest vokser


Demonstration med nedskæring af mindsteløn i Slovenien 2013

Siden krisen er løngabet mellem de østeuropæiske vesteuropæiske EU-lande vokset, det underminerer arbejdsvilkårene både i øst og vest, advarer faglig tænketank
30. august 2017

Arbejderne i de Østeuropæiske EU-lande tjener mellem 42 procent (Estland) og 18 procent (Bulgarien) af gennemsnitslønnen i de 15 vesteuropæiske lande. Kun Slovenien når op over halvdelen af lønnen i vest med 60 procent. Det viser en ny rapport fra fagbevægelsens tænketank European Trade Union Institute, ETUI.

I forbindelse med østudvidelsen i 2004 blev bekymringen for f.eks. social dumping afvist med en forsikring om, at lønningerne ville nærme sig hinanden og ”på sigt” fjerne motivet for at arbejde til underbetaling i vest.

Løngabet skrumpede da også frem til krisen i 2008, men siden er det faktisk vokset i 6 ud af de 11 østlande.

- Gabet mellem øst og vest er chokerende stort. Og det er skyldes udbytningen af arbejderne i lande, hvor fagforeningerne og kollektive forhandlinger står svagt, siger Ester Lynch, sekretær i EFS.

- Under krisen har lønsænkningerne været mere omfattende og lønstigninger mindre i det østlige EU, fordi arbejdsgiverne lettere kunne komme afsted med det, siger hun. Og selv om lønningerne aldrig kan blive ens når leveomkostninger og produktivitet er forskellig, så forklarer det ikke de enorme forskelle, mener hun.

Det mest dramatiske fald var i Kroatien hvor lønnen faldt fra 43 procent i 2008 til 37 procent i 2016 af det vestlige løngennemsnit, fulgt af Ungarn med et fald fra 35 til 28 procent. Men også i Polen, Rumænien Tjekkiet og Slovenien faldt lønnen i forhold til det vestlige EU.

- Arbejderne i det østlige EU har brug for lønstigninger, som er højere end inflation og stigningen i produktionen for at gøre op med udbytningen i fortiden. EU og de nationale regeringen burde arbejde for at styrke de kollektive forhandlinger og for stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, siger Ester Lynch.

Og så peger hun på de multinationale selskabers rolle i de nye EU-lande:

- De multinationale i det østlige EU burde betale fair lønninger og burde respektere, at deres arbejdskraft i øst har ret til kollektive forhandlinger. Mange af disse firmaer er meget gode til at respektere de faglige rettigheder i hjemlandet, men ikke nær så gode når det gælder deres virksomhed i øst, siger Ester Lynch.
EFS sekretæren peger også på behovet for at hæve mindstelønnen, for at sikre et mindste niveau af ”værdighed” og for at presse lønniveauet op generelt.

Truer sammenhængskraften

Seniorforsker ved ETUI, Béla Galgóczi advarer mod, at den manglende konversens mellem lønningerne i øst og vest truer den sociale sammenhængskraft i EU, det skriver han på ”Social Europe”.’

- Med den fri bevægelse for kapital, service og mennesker har den vedvarende store kløft mellem lønningerne vedvarende lønkløft skadelige effekter i både øst og vest. ”Hjerneflugt” fra øst til vest underminerer økonomisk udvikling i øst, og udnyttelse af udstationerede arbejdere underminerer lønningerne i vest. Den skuffelse det medfører leder til opkomsten af politiske kræfter, som stiller spørgsmål ved EU’s kerneværdier. Manglen på lønkonvergens er derfor ikke bare et spørgsmål om social retfærdighed for de østeuropæiske arbejdere, det skader væksten og truer Europas fremtid, skriver han.

Som EFS peger han på behovet for at styrke de kollektive forhandlinger i de 11 østlige EU-lande. Og en økonomisk politik baseret på nedskæringer og løntilbageholdenhed skal udfases, mener han.

- I stedet for at underminere de faglige rettigheder, så bør arbejdsmarkeds-lovgivningen forbedres, skriver Béla Galgóczi. (brink)

 



Back to Top