Bookmark and Share

EU: Konkurrence på skinner - strejkeret på vigespor


- Indtil nu har det kun været regeringsindgreb, som har kunnet stoppe en strejke – og det har vi altid protesteret mod. Men når de nu skal overlades til kommissionen, så forsvinder den sidste rest af demokratisk kontrol. Vi kan vælge en anden regering men ikke en anden kommission, den danske model kommer i klemme, siger Finn Sørensen.

EU kommissionen vil have mere konkurrence på jernbanerne og vil have hånd i hanke med strejkeretten
28. december 2010

EU-kommisjonen håber at få skabt et fælles indre marked for jernbanedrift med sit direktivforslag om et fælles europæisk jernbaneområde. Direktivet lægger op til øget konkurrence og bedre vilkår for private investorer. Samtidig vil kommissionen sikrer sig ”et minimum af service i tilfælde af strejke.” Norsk LO har råbt vagt i gevær og kalder forslaget for et direkte indgreb i strejkeretten, som den norske regering må afvise.

Finn Sørensen, Fagbevægelsen mod Unionens arbejdsudvalg er enig.
- Direktivet er endnu et eksempel på, at faglige og sociale rettigheder må vige for kapitalens rettigheder på det indre marked., siger Finn Sørensen.

Direktivet skal ikke kun bane vej for yderligere privatisering af banedriften og forstærke markedsgørelsen af de styringsmekanismer, de offentlige baner skal drives efter, mener han.
- De private aktører skal have bedre vilkår og stilles økonomisk bedre end i dag, bl.a. ved at det offentlige skal stille faciliteter til rådighed for de private selskaber, siger Finn Sørensen.

Direktivet lægger op til at begrænse strejkeretten. Gemt godt bort i bilag syv af de 10 bilag til direktivet hedder det, at kommissionen kan fastsætte ”regler for håndtering af større driftsafbrydelser og nødsituationer, herunder et minimumsserviceniveau i tilfælde af eventuelle strejker.”
- Hvis det vedtages, så pålægger EU-lovgivningen leverandørerne at de skal antaste de faglige rettigheder. De skal skrive under på, at de i tilfælde af en lovlig konflikt vil sørge for en eller anden form for strejkebryderi, siger Finn Sørensen.

Strejkeretten deponeres

Men direktivforslaget er ikke ”kun” et angreb på strejkeretten, den repræsenterer også en ny udvikling, hvor EU-Kommissionen tiltager sig mere magt, mener Finn Sørensen.
Kommissionen lægger nemlig op til, at det skal være kommissionen selv, som løbende kan ændre i bestemmelserne i de 10 bilag, som udmønter direktivet.

- Det gør sagen en tak værre, at kommissionen skal have ret til at ændre på retningslinjerne. De får delegeret kompetencen, og selv om der er mulighed for at tilbagekalde deres beslutninger, så bliver det ulige meget sværere, end hvis de er nød til at spørge pænt først, siger Finn Sørensen.

- Med delegationen får kommissionen retten til at bestemme, hvor slagkraftig en konflikt må være. Næsten alle ansatte ved de danske baner er overenskomstansatte og vores eneste begrænsning på konfliktretten er, at den skal være i forbindelse med en overenskomstfornyelse, siger han.

- Indtil nu har det kun været regeringsindgreb, som har kunnet stoppe en strejke – og det har vi altid protesteret mod. Men når de nu skal overlades til kommissionen, så forsvinder den sidste rest af demokratisk kontrol. Vi kan vælge en anden regering men ikke en anden kommission, den danske model kommer i klemme, siger Finn Sørensen.

Det nye angreb på konfliktretten understreger behovet for den sociale protokol, som den Europæiske Faglige Sammenslutning kræver, mener han.
- Direktivet er endnu et eksempel på, at vi må sætte damp på kravet om en social protokol, som sætter de faglige rettigheder over det indre markeds friheder. En social protokol ville binde kommissionen, så den ikke kan komme af sted med det, den har gang i her, siger Finn Sørensen.

Uhyggelig udvikling

- Der er en uhyggelig tendens i det her direktiv. Kommissionen vil have ret til løbende at ændre reglerne på alle områder i direktivet. Og selv om regeringen ikke har hæftet sig ved strejkeretten, så er den tydeligvis betænkelig ved at overlade så meget magt til kommissionen. Det er også glædeligt, at norsk LO er opmærksom på angrebet på strejkeretten og råber op, siger han.

Regeringens betænkeligheder ved at delegerer så meget magt til kommissionen fremgår af det samlenotat om direktivet, som er sendt til folketingets Europaudvalg.
Norge skal som EØS land også beslutte om direktivet skal gælde for de norske jernbaner. Norsk LO har i et høringssvar krævet garantier for strejkeretten
.
Som direktivet er formuleret indebærer det et indgreb i strejkeretten, mener norsk LO, som finder det både opsigtsvækkende og svært at forstå at begrænsningen af strejkeretten er placeret i et bilag. LO vil have den norske regering til at afklare, om direktivet er i strid med ILO konventionernes garantier for strejkeretten.

Formanden for Norsk Lokomotivmandsforbund,  Øystein Aslaksen er rystet over forslaget og mener, det stiller spørgsmålstegn ved EØS aftalen, som pålægger Norge at følge det indre markeds regler.
- Mange pålæg er gemt i i bilagene, bl.a. at der skal være en hvis minimumsdrift under en strejke. Det er i sig selv ganske fantastisk, strejkeretten bliver reguleret i et bilag til et direktiv om organisering af jernbanesektoren. Lige så utroligt er det, at kommissionen ensidigt vil have fuldmagt til at ændre indholdet i bilagene, siger han.

- Hovedretningen i EU’s jernbanepolitik er at bane vej for privatisering, stort set uden hensyn til om det er godt for jernbanen eller ej. I den sammenhæng bliver demokratiske rettigheder som f.eks. strejkeretten helt underordnet og kan reguleres i et bilag. Argumenterne for at opsige EØS aftalen, som gør Norge til en lydstat under EU, bliver efterhånden overvældende, siger Øystein Aslaksen, på forbundets hjemmeside. (brink)

 

 



Back to Top