Bookmark and Share

EU: Arbejdstid uden grænser




Med ugens kompromis om nyt arbejdstidsdirektiv opgiver EU i realiteten at sætte grænser for den ugentlige arbejdstid

11. juni 2008

- EU-landene har givet op og kaster håndklædet i ringen, det har vist sig umuligt at lave fælles regler for maksimal arbejdstid. I stedet svækker man fagbevægelsen indflydelse og giver arbejdsgiverne ubegrænset fleksibilitet, siger Finn Sørensen

- Det bliver reelt intet loft over den ugentlige arbejdstid - det er helt til grin. Det er et sammenbrud for den strategi dele af den europæiske fagbevægelse har fulgt, om at gøre EU til garanten for arbejderbeskyttelse, siger Finn Sørensen, Fagbevægelsen mod Unionen.

Natten til tirsdag lykkedes det endelig det slovenske formandskab for EU at komme igennem med en solid studehandel, hvor arbejdstidsdirektivet blev handlet sammen med et direktiv om forbedrede vilkår for vikarer.

De endelige formuleringer af de to nye direktiver er ikke kendt pt., det er overladt til embedsmændene at færdigpudse resultatet af nattens forlig.

- Men med det, vi ved nu, så giver EU-landene op og kaster håndklædet i ringen, det har vist sig umuligt at lave fælles regler for maksimal arbejdstid. I stedet svækker man fagbevægelsen indflydelse og giver arbejdsgiverne ubegrænset fleksibilitet. Det betyder, at arbejdsgiverne får mulighed for at gøre arbejdstiden mere fleksibel med flere skæve arbejdstider, siger Finn Sørensen.

I det gældende direktiv er den maksimale ugentlige arbejdstid sat til gennemsnitlig 48 timer over en periode på fire måneder (den såkaldte referenceperiode).

Referenceperioden udvides nu til 12 måneder, så arbejdstiden blot i gennemsnit over et helt år ikke må overstige de 48 timer.

- I det gældende direktiv kunne man kun udvide referenceperioden gennem kollektive aftaler. Nu er selv den begrænsede indflydelse på en i øvrigt slap beskyttelse væk, siger Finn Sørensen.

De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO advarede inden ministerrådsmødet Claus Hjort om at gå med til at ændre referenceperioden.

I et fælles brev opfordrer de beskæftigelsesministeren til at fastholde, at en eventuel udvidelse af referenceperioden skal aftales i kollektive overenskomster.

Undtagelser bevares

Når revisionen af direktivet har været så længe undervejs, så skyldes det bl.a., at en række lande har villet af med muligheden for helt at stå uden for direktivet – den såkaldte opt-out klausul, som en række lande i dag bruger.

Opt-out klausulen tillader aftaler, hvor lønmodtagerne ”frivilligt” fraskriver sig arbejdstidsreglerne.

Muligheden for undtagelse for 48 timers-reglen bevares i det nye direktiv men på en række betingelser.

Der åbnes op for, at folk kan arbejde i 60 timer eller mere i gennemsnit over en tre måneders periode.

Direktivet taler om at folk med tilkaldevagter kan arbejde helt op til i snit 78 timer om ugen, hvis der indgås kollektive aftaler om det.

 

 

Tilkaldevagt er ikke arbejdstid

Med de nye direktiv påtager EU sig, at definerer, hvad der skal forstås ved arbejdstid. Direktivet indfører en ny skelnen i arbejdslivet mellem aktiv og inaktiv tid.

Med den skelnen får EU gjort op med EF-domstolens tidligere domme, hvor læger fik medhold i, at deres tilkaldevagter på hospitalet var arbejdstid.

Med den nye definition er det kun den tid, hvor folk på tilkaldevagt faktisk arbejder, der skal tælles som arbejdstid, selvom de er tilstede på arbejdspladsen.

Også den ændring advarer de tre hovedorganisationer mod. ”Tilkaldevagt der tilbringes på arbejdsstedet bør altid, som udgangspunkt betragtes som arbejdstid,” skriver de i brevet til ministeren.

LO formand Harald Børsting formulerer endnu skarpere overfor Politiken.

- Det er helt ude i hampen, når man vil trække de inaktive timer fra arbejdstiden, siger Harald Børsting.

Regulering fører til svækkelse

Spillet om arbejdstidsdirektivet må give anledning til eftertanke i fagbevægelsen, mener Finn Sørensen.

- Den Europæiske Faglige Sammenslutnings strategi med at presse på for EU-regulering af arbejderbeskyttelsen er endt i, at EU nu regulerer, så det svækker fagbevægelsen. Man blander sig i, hvad der er arbejdstid, det er ellers noget vi anser for en opgave forbeholdt parterne, og endelig giver man arbejdsgiverne endnu flere redskaber, siger Finn Sørensen. (brink)



Back to Top