Bookmark and Share

EU-Parlamentet godkender kompromis om udstationering




Efter mere end to års forhandlinger blev sømmene endelig slået i for et nyt udstationeringsdirektiv tirsdag
30. maj 2018

Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har siden 2007 forlangt EU’s udstationeringsdirektiv ændret. Kravet kom efter den såkaldte Laval-dom fra EU-domstolen, som kriminaliserede en faglig blokade, som havde til formål at tvinge et østeuropæisk firma til at indgå overenskomst med.

Dengang fastslog domstolen, at udstationerede arbejdere kun havde ret til de minimumsrettigheder, som direktivet foreskrev, og dermed var det forbudt at konflikte for bedre vilkår. Dommen sendte rystelser gennem den europæiske fagbevægelse og den daværende leder af EFS kaldte det en ”licens til social dumping.”

Med godkendelsen af kompromisset i går kommer EU’s svar på den kritik og Laval-dommen. Og vedtagelsen bliver da også godt modtaget af EFS, som kalder
- Endelig retfærdighed for udstationerede arbejdere. EFS er meget tilfreds med at udstationerede arbejdere nu har udsigt for lige løn. Selvom den endelige aftale indeholder vigtige kompromisser, som udelukkelsen af transportarbejderne fra direktivet, så garanterer det i det mindste samme løn for samme arbejde på samme sted, siger Liina Carr, sekretær i EFS.

- Det giver en mulighed for en længe ventet lønstigning til de omkring to millioner udstationerede arbejdere i EU. Men der stadig et arbejde, der venter, med at forbedre ansvaret gennem underleverandør-kæderne og med at garantere den sammen beskyttelse af chaufførerne, siger hun.

Fremskridt med huller

Folkebevægelsens medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari var som skyggeordfører eneste danske parlamentariker, der var involveret i den såkaldte trilog-forhandling, hvor den endelige tekst blev forhandlet. (Det er et mørklagt forhandlingsforløb mellem Kommission, Ministerråd og Parlament).

Hun peger også på klare fremskridt i forhold til det nugældende direktiv:
- Udstationerede arbejdere får med det nye direktiv ret til at kræve mere end bare mindstelønnen på det område, de arbejder på. Nu kan de for eksempel også få ret til tillæg, siger hun.

- Overenskomst-begrebet er også udvidet, så det ikke bare gælder for nationale overenskomster, men også såkaldt sektorspecifikke overenskomster på for eksempel byggeområdet. Det betyder, at eksempelvis udstationerede arbejdere i Danmark får ret til at kræve samme løn- og arbejdsvilkår, som deres danske kolleger på det område – og at fagbevægelsen har ret til at kæmpe for det krav, for eksempel gennem konflikt. Det er et vigtigt skridt i kampen mod social dumping, siger Rina Ronja Kari.

Trods gode fremskridt er der store huller i direktivet, mener hun:

- For eksempel er lokale overenskomster ikke med. Det er noget, der får stor betydning, fordi rigtig mange på det danske arbejdsmarked forhandler deres løn lokalt. Men udstationerede arbejdere kan altså stadig ikke kræve at få samme lokalløn som deres eksempelvis danske kolleger. Derudover er det også et stort problem at transportområdet, som netop har store kvaler med social dumping, heller ikke er omfattet af direktivet, siger hun.

Derfor er problemet med de såkaldte nomade-chauffører, som arbejder i uge og månedsvis i andre lande og bor i deres førerhuse ikke omfattet af direktivet.

- Det skyldes, at der er en ny vejpakke på vej med regler for transportområdet, men det betyder i praksis, at vi indtil den kommer vil få en slags parallel-system, hvor lastbilchauffører og andre på transportområdet skal følge det gamle direktiv, mens resten af de udstationerede arbejdere skal følge det nye. Og så er det også uklart, om direktivet også gælder underleverandører, siger Rina Ronja Kari.

Hun tror ikke på at det nye direktiv vil løse problemerne med social dumping.

- Nej, det vil det på ingen måde! Helt grundlæggende er problemet, at hensynet til EU’s indre marked og virksomhedernes ret til at rykke rundt på arbejdskraften stadig står over hensynet til lønmodtagernes rettigheder. Jeg kæmpede i forhandlingerne for, at lønmodtagernes rettigheder skulle ligestilles med hensynet til det indre marked i direktivet. Men det lykkedes ikke. Vi får hverken lige løn for lige arbejde eller stoppet den sociale dumping, før vi bryder helt med EU’s indre marked, siger Rina Ronja Kari.

Medlemslandene har nu to år til at implementere direktivet. (brink)



Back to Top