Bookmark and Share

EU-Parlamentet bøjede nakken og opgav afgørende dele af krav til udstationering




Det er skuffende at parlamentet bakkede i forhandlingerne om nyt udstationeringsdirektiv og opgav et stærkt mandat, siger Folkebevægelsen Mod EU’s MEP, Rina Ronja Kari
20. marts 2018

Mandag aften sluttede de langvarige forhandlinger om et nyt udstationeringsdirektiv. Resultatet er et kompromis mellem EU-Parlamentet, Rådet (regeringerne) og EU-Kommissionen.

”Ti minutter før mødets slut-tidspunkt: vi er nu færdige med at forhandle nyt udstationeringsdirektiv. Små skridt i den rigtige retning mod bedre behandling af arbejderne, men langt fra lige vilkår for lige arbejde”, skrev Folkebevægelsens, Rina Ronja Kari i aftes på Twitter. Hun har som ”skyggeordfører” deltaget i alle forhandlingerne mellem de tre EU-institutioner.

Som tidligere omtalt, er det er række skridt fremad i det nye direktiv, som vil forbedre vilkårene mulighederne for at beskytte udstationerede arbejdere mod misbrug og social dumping.

Men trods forbedringerne, at Rina Ronja Kari alligevel skuffet:
- Vi er blevet færdige med forhandlingerne, og jeg synes overordnet at konklusionen er, at det nye direktiv ikke giver plads til at sikre lige vilkår for samme arbejde, men det tager nogle skridt i den rigtige retning. Sammenligner vi det gamle og det nye direktiv, så er det nye klart bedre, men langt fra godt, siger hun til Eufagligt.dk.

- EU-parlamentet havde vedtaget et ret stærkt mandat, der blandt andet sikrede at transportbranchen var med, og som inkluderede underleverandører, dobbelt lovgivningshjelm for at sikre en lige vægtning af arbejdstagernes rettigheder og den frie bevægelighed, og som gav bedre betingelser for aflønningsbegrebet og reglerne for kost og logi. Desværre bøjede parlamentet sig, da Rådet truede med ikke at kunne få opbakning til direktivet, hvis vi ikke droppede langt de fleste af disse krav. Det er skuffende, siger hun

Chauffører på sidespor

Transportbranchen er ikke med, og det betyder, at chaufførerne, som er nogle af de mest udsatte for løndumping ikke er omfattet. I stedet henviser kompromiset til de pågående forhandlinger om en transportpakke.

- Transport er holdt ude indtil vejpakken træder i kraft. Det betyder, at transportbranchen skal følge det gamle direktiv. Det er virkelig skidt og betyder, at vi i stor stil efterlader chaufførerne på dårligere vilkår end andre arbejdere. Ganske uforståeligt og uacceptabelt, siger Rina Ronja Kari.

Undervejs har der været tvivl om, hvilke regler der skal gælde for udstationerede arbejderes udgifter til rejse, kost og logi. Efter forrige forhandling fortolkede parlamentets hovedforhandler det sådan, at det var reglerne i det land der modtog udstationerede. Men sådan er det ikke blevet, det er hjemlandets regler, der kommer til at gælde. Det er spørgsmål som er højaktuelt i den overenskomstforhandling, som lige nu er i gang i Norge.

- Det er hjemlandets regler der bestemmer i forhold til kost, rejse og logi der opstår ved selve udstationeringen, f.eks. fra Polen til København. Hvis man bliver sendt videre derfra, f.eks. skal rejse fra København til Aarhus, så er det værtslandets regler der gælder, forklarer, Rina Ronja Kari.

Overenskomster falder udenfor

Parlamentet havde også foreslået, at direktivet omfattede underleverandører, men det er ifølge Kari også taget ud af den endelige tekst.

Et af de klare fremskridt handler om, at udstationerede arbejdere ikke kun er henvist til at kunne kræve den mindsteløn, som enten er lovbestemt eller fremgår af landsdækkende overenskomster.

Men som det tyske LO har gjort opmærksom på, så betyder det nye direktiv, at mange lokale tyske overenskomster falder helt uden for direktivets rammer.

Endelig står det nu fast, at direktivet har såkaldt hjemmel i det indre markeds regler. Parlamentet havde ellers foreslået, at direktivet skulle have en dobbelt hjemmel, som ville have givet det sociale element en større vægt.
- Direktivet er alene forankret i det indre markeds regler. Det betyder netop, at vi ikke får den balance, som vi forsøgte at opnå ved dobbelt lov-hjelm, siger Rina Ronja Kari.

Hun har tidligere forklaret, at konsekvensen er, at udstationeringsdirektivet forbliver et såkaldt maksimumsdirektiv, hvor landene ikke kan gå videre end direktivet.
- Det er der ikke ændret ved, det bliver de ting som er skrevet ind i direktivet, som man kan kræve for udstationerede. Fra parlamentets side var det et vigtigt punkt, at få direktivet dobbelt lovfæstet, dvs. at det ikke kun skulle være en del af lovgivningen for det indre marked, men også i Lissabontraktatens paragraf 153, som handler om at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Det lykkedes ikke, så det indre markeds friheder står stadig over de faglige rettigheder, sagde Rina Ronja Kari efter det forrige forhandlingsmøde.

- Alt i alt betyder det, at parlamentet i stor stil har droppet alle de vigtigste dele af sit eget mandat, og man må sige at parlamentets forhandlere har bøjet sig for Rådets ønsker. I mine øjne i alt for høj grad, siger hun. (brink)

 



Back to Top