Bookmark and Share

EU-Kommissionens ønsketænkning




Nye "kvalitetsretningslinjer" fra EU-kommissionen skal afbøde konsekvenserne af fyringer og omstruktureringer i virksomhederne. Ønsketænkning, lyder det fra fagbevægelsen som kræver politisk handling
16. december 2013

Både den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS og Europaparlamentet har presset på for at få EU-kommissionen på banen for at sikre en bedre beskyttelse af arbejderne, når der sker massefyringer og omstruktureringer i stor skala på virksomhederne.

Svaret kom i sidste uge i form af nogle såkaldte kvalitetsrammer for, hvordan virksomhederne skal håndtere store nedskæringer i arbejdsstyrken. Med rammerne håber kommissionen at mindske de sociale konsekvenser af massefyringerne. Retningslinjer er ifølge EU-kommissionen baseret på de erfaringer, der er gjort i virksomhederne, og det handler grundlæggende om at lære af den ”bedste praksis”.

Kommissionen skriver i sin meddelelse at den håber at både virksomheder, fagforeninger og regeringer vil arbejde med på at få retningslinjerne sat i gennem i praksis.

Retningslinjerne indeholder en række anbefalinger til virksomhederne: F.eks. at de skal holde godt øje med, hvordan markedet udvikler sig langsigtet. Og så anbefaler de, at man tidligt inddrager myndigheder, uddannelsescentre og universiteter. Endelig opfordrer kommissionen til at bruge de EU-fonde, som findes til f.eks. efteruddannelse.
Kommissionen lover at vende tilbage i 2016 med en rapport om, hvordan det er gået med kvalitetsrammen og i til den tid se på, om der er brug for EU-lovgivning på området.

Kommissionen svigter millioner

Kommissionens udspil får hårde ord med på vejen fra EFS, som fordømmer kommissionens ”ønsketænkning, som ”svigter millioner af arbejder,” som hedder i en udtalelse fra EFS.
Udspillet er langt fra, de krav EFS rejste sidste år.

- Vi har fået nok af evalueringer af ”bedste praksis,” det er tid for politisk handling, hedder det fra den europæiske fagbevægelse. EFS peget på fem områder, som er afgørende, hvis konsekvenserne af stor afskedigelser skal afbødes: Det handler om uddannelse og efteruddannelse af arbejderne. Fastholde og skabe job, det kræver en industripolitik. Medarbejderne skal have en stemme, når det gælder strategiske beslutninger i virksomhederne. De kollektive forhandlinger skal spille en nøglerolle. Og så er der brug for en aktiv arbejdsmarkedspolitik, social sikring og støtte til dem der bliver ramt af fyringer.

- Det var kravene, som EFS stillede i 2012, dem er der stadig ikke handlet på. Tværtimod fortsætter kommissionen med at ignorerer kravene og foreslår i stedet ”kvalitetsrammer,” som ikke er andet end nogen generelle retningslinjer. Med andre ord: ønsketænkning om at etablerer den bedste praksis og overvåge hvordan rammen føres ud i livet, siger EFS’ sekretær, Claudia Menne. (brink)

 



Back to Top