Bookmark and Share

EU-kommissionen vil have lovfæstet mindsteløn




Alle lande i EU skal indføre en mindsteløn for dem, der er i arbejde, mener EU-kommissionens formand, nej tak, lyder det fra LO’ formand
24. januar 2017

- Alle lande i Europa burde have en mindsteløn. Beløbet skal ikke være det samme i alle lande. Men vi har brug for en garanteret mindsteløn i alle nationale lovgivninger, sagde kommissionsformand Juncker da han mandag rundede en konference om en såkaldt social søjle af i Bruxelles.

Konferencen var sidste ”event” op til at EU-kommissionen i næste måned forventes at give et samlet bud på, hvad den kalder en social søjle i EU.

I sidste uge vedtog EU-parlamentet en større rapport om samme emne, hvor forslaget om lovfæstede mindstelønninger i medlemslandene også indgår.

Juncker mener, at princippet om mindsteløn kan være med til at stoppe, hvad han kalder “social dumping” uden at gå ud over konkurrenceevnen, rapporterer Ritzau fra mødet.

- Det ville være udgangspunktet for en ordentlig social dimension i Europa. Vi kan ikke gøre Europa til en succes, hvis vi ikke kan gøre en succes ud af det her, sagde han.

Der er dog ikke tale om, at mindstelønnen skal være den samme i alle EU-lande. Der kan være tale om flere modeller, EU-parlamentets rapport foreslår at det kunne være 60 procent af median-indkomsten i det enkelte medlemsland, mens andre har peget på en lavere sats.

Forslaget om en lovbestemt EU-mindsteløn får rynkerne frem i den nordiske fagbevægelse, fordi det risikerer at smide ”den nordiske model” ud med badevandet. Mange EU-lande har lovbestemte lønninger eller systemer, hvor visse overenskomster almengøres ved lov.

En EU-diktereret mindsteløn vil bryde med den nordiske model, og LO-formand Lizette Risgaard var da også hurtigt ude på Facebook og takke pænt nej til Junckers forslag:

- Nej tak, hr. Juncker, ikke i Danmark - her aftales lønnen mellem arbejdsmarkedets parter, ikke af politikerne. Jeg er helt med på, at det er andre lande, hvor lovfastsat mindsteløn kan være en god idé og et ønske fra fagbevægelsen. Men det er et nationalt anliggende, ikke noget EU-Kommissionen kan bestemme, og dét skal der holdes fast i, skriver hun.

Erfaringerne siden finanskrisen begyndte at rulle i 2008 viser, at EU-kommissionen ikke er bleg for at dikterer en nedsættelse af mindstelønnen, hvis de mener der er brug for nedskæringer.

Det er sket Grækenland i forbindelse med landets låneaftale, også Portugal og Spanien har fået deres lovfæstede mindsteløn nedsat efter krav fra Trojkaen (IMF, Centralbanken og EU).

Kastrere fagbevægelsen

I et indlæg i Altinget i dag advarer forbundssekretær i 3F Henning Overgaard mod at lukke ”ræven ind i buret”.

Debatten om at overlade løndannelsen til lovgiverne med almengjorte overenskomster er blusset op efter en ny undersøgelse peget på de voksende problemer med social dumping. Men svaret er ikke almengørelse, mener han.

- Hvis man almengør overenskomsterne, så undergraver man fagbevægelsens krav om indgåelse af overenskomst med en arbejdsgiver, og man svækker lønmodtagerens tilskyndelse til at organisere sig. Hvorfor skal en arbejdsgiver tegne overenskomst, hvis man alligevel skal følge den? Og hvem skal kontrollere, at arbejdsgiverne overholder lovgivningen, spørger Henning Overgaard.

- En almengørelse ville åbne for en politisk involvering, der risikerer at kastrere den danske model. Det vil samtidig ødelægge de fleksible aftaler, som betyder, at parterne bøjer sig i forhold til hinanden, når konjunkturerne går op – og når de går ned. Vores aftaler indeholder meget mere end løn. Den indeholder eksempelvis retten til at konflikte og regler for hele det fagretslige system, som er vitale elementer, den danske model ikke kan fungere uden. En politisk involvering vil altså ikke alene være skadeligt for lønmodtagerne og arbejdsgiverne – men for samfundet som helhed, skriver han.

EU’s sociale ansigt

EU-kommissionens offensiv med en social søjle, ses af iagttagere i Bruxelles som EU’s forsøg på at dæmme op for den voksende EU-skepsis og modstand i befolkningerne.

- Men udgangspunktet for hele øvelsen og snakken om en genoplivning af det såkaldt ”sociale Europa” er dybt forankret i en økonomisk retorik, hvor økonomisk vækst er hovedmålet, konstaterer en forskningsrapport fra den europæiske fagbevægelses tænketank, ETUI.

Rapporten har gennemtrawlet de forskellige udtalelser og meldinger fra kommissionen om en ny social søjle.
- Det viser sig, at hovedmålet med EU’s søjle af sociale rettigheder er, at den skal tjene til at fuldende ØMU’en og det indre marked, hvor socialpolitik og velfærdssystemer skal betragtes som produktive faktorer, som skal booste produktivitet og international konkurrenceevne og forbedre levestandarden, konstaterer ETUI.

- Arbejdsmarkederne skal være mere fleksible, så beskæftigelsen følger de økonomiske svingninger. ØMU’ens sociale dimension bliver set som en ”teknikalitet”, og ikke som noget der er baseret på Traktatens værdier og principper.  Kommissionens siger det klart: Søjlen er en økonomisk nødvendighed (og ikke en politisk eller social), skriver de. (brink)

 



Back to Top