Bookmark and Share

EU-Kommissionen klar med nye krav til Grækenland




En rapport fra EU-kommissionen viser, at EU fortsat vil holde skarpt øje med græsk økonomi
23. januar 2018

Selvom eurozonens finansministre i går gav grønt lys til endnu en rateudbetaling til Grækenland fra lånepakken, så er der ikke sikkert, at landet slipper ud af Trojkaens greb foreløbig.

Finansministrene nikkede ja til udbetalingen, fordi det græske parlament har vedtaget ”de fleste” af de krav, som IMF, Centralbanken og EU havde stillet. Det indbefatter en stribe privatiseringer bl.a. af offentlige energiselskaber og en indskrænkning i fagbevægelsens muligheder for at strejke.

Lovpakken på mere end 100 sider blev vedtaget trods fagbevægelsens generalstrejke og demonstrationer mange steder.

Den græske regering har ellers sat sin lid til, at ”nedskæringernes tid” ville være forbi til sommer, når den gældende låneaftale udløber.

Men en rapport fra EU-Kommissionen peger på, at Grækenland kan blive nød til at indføre nye nedskæringer allerede næste år. Der er tale om at sænke den skattefri bundgrænse, så selv de laveste indkomster kommer til at betale skat, det var ellers aftalt med Trojkaen, at den først skulle sænkes i 2020. Den del af aftalen med Trojkaen er tidligere blevet kritiseret, fordi det binder det parlament som kommer til efter et valg.) 

Fattige flås

Kravet om at sænke fradraget allerede fra 2019 bliver aktuelt, hvis Trojkaen på et tidspunkt vurderer, at den græske regering ikke kan opretholde det aftalte mål om at skabe et overskud på statsfinanserne på 3,5 procent af BNP. Det internationalt set store overskud, som den græske stat skal kradse ind, skal sikre, at landet kan ”servicerer” den store gæld med renter og afdrag.

De græske medier læser rapporten fra EU-Kommissionen sådan, at hvis det høje krav til overskud på statsbudgettet ikke ser ud til at kunne indfries, så skal den skattefri bundgrænse sænkes allerede næste år. Konsekvensen vil være, at de fattige med mindre en indkomst på under 6000 euro (knap 45.000 kr.) om året skal betale indkomstskat også, skriver Keeptalkinggreece.com.

- Grækenland skylder nu sine europæiske partnere 224 milliarder euro, et beløb der understreger kreditorernes vilje til at holde skarpt øje med landet, også når den direkte overvågning af låneaftalerne er slut, skriver hjemmesiden.
Ifølge finansmediet Bloomberg vurderingen af de langsigtede udsigter for den græske statsgæld forværret på få måneder.

Nu vurderer EU-Kommissionen at den græske gæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) når 181,1 procent i 2017, 165 procent i 2020, 127,2 procent i 2030 og endelig i 2060, vil gælden nå ned på 96,4 procent. Så selv om godt og vel fyrre år, vil Grækerne være langt fra EU’s konvergenskrav, som siger at statsgælden ikke må overstige 60 procent af BNP.

De dystre udsigter for udviklingen i den græske gældskurve understreger, at når den græske gælds bæredygtighed skal vurderes ved låneprogrammets udløb, så vil det vise sig, at det er nødvendigt med ny ”profil” på de græske lån. Der bliver, med andre ord, brug for enten en gældslettelse eller en ændring af vilkårene for lånene, især hvis den økonomiske vækst halter bagefter, skriver Keeptalkinggreece.

Hjemmesiden konstater tørt, at det er EU-Kommissionen, som har presset Grækenland til at acceptere, at der skal præsteres et overskud på 3,5 procent om året.
- Et mål som er umuligt at nå. Og hvem får så skylden? Grækerne selvfølgelig, slutter Keeptalkinggreece. (brink)

 



Back to Top