Bookmark and Share

EU-domstolen skal afgøre danske dumpingregler




Mens EU-kommissionen har travlt med at stævne Danmark og andre medlemslande for EU-domstolen, så strammer flere lande kursen over for dumping på landevejene
05. januar 2017

Når den danske Transportminister, senest i morgen afleverer sit skriftligt svar til EU-domstolen, så sker det i bevidstheden om, at Danmark risikerer at tabe med et brag.

EU-kommissionen stævnede i oktober Danmark ved EU-domstolen, fordi de danske regler om cabotagekørsel, efter kommissionens, er for skrappe. EU’s regler for cabotagekørsel giver udenlandske lastvogne mulighed for at køre op til tre cabogtagekørsler her i landet inden for syv dage. 

Som et led i sin kamp bekæmpelse af social dumping stammede den tidligere S,R,SF-regering og fortolkede cabotagekørsel sådan, at én cabotagekørsel kan bestå enten af flere læsse-steder eller af flere lossesteder, men ikke begge dele. Allerede i 2014 truede kommissionen med en sag ved domstolen fordi den ikke mener, at der belæg i EU-forordningen for sådan en indskrænkning.

Nu kommer så sagen endelig, og i et notat til Folketinget indrømmer regeringen, at den risikerer at tabe sagen. Dermed bliver et af elementerne i forøget på at begrænse dumping på de danske landeveje fjernet.
Ifølge et notat fra ministeriet til Folketingets Europaudvalg og Transport- og Bygningsudvalget står regeringen dog fast på den hidtidige fortolkning af cabotage-reglerne:
”Regeringen fastholder, at den danske fortolkning af begrebet cabotagekørsel ikke er i strid med forordningen”, står der i notatet fra 16. december.

Kommissionens definition af en cabotagekørsel giver mulighed for at udføre et stort antal kørsler og anse dette for at være én cabotagekørsel, hedder det i notatet.

EU-regler vakler

Sagen om de danske regler kommer på et tidspunkt, hvor en hel række EU-lande har mistet tålmodigheden og har grebet til ”selvtægt” for at forsøge at stoppe det voksende problem med udenlandske lastvogne, som overtager store dele af den interne transport i landene.

Det har udløst en byge af såkaldte åbningsskrivelser fra Kommissionen mod medlemslande, som trodser reglerne: Både Tyskland, Frankrig og Italien har siden sidste sommer krævet, at udenlandske chauffører skal have fagets mindsteløn, når de kører i landene. Italien skærpede kontrollen anden juledag og kræver nu, at cabotagekørsel skal indberettes via nettet senest 24 timer inden kørslen. Det italienske krav svarer til en slags ”RUT-register” for transport, og det har fået de tyske vognmænd helt op i det røde felt. De mener, at kravet i praksis gør cabotagekørsel ulovligt i Italien. De kræver, at kommissionen ”straks sætter en stopper for det ulovlige krav.”

Seneste skud på stammen er Østrig, som nu også kræver både forhåndsregistrering af cabotagekørsel og mindsteløn til de udenlandske chauffører, når de kører i Østrig.

Kamp mellem øst og vest

Mens stævninger flyder fra Bruxelles til domstolen og flere og flere lande tager sagen i egen hånd, så fortsætter kampen om en ny transportpakke i EU-systemet. EU-kommissionen har for tiden et forslag til ny regler i høring. EU-landene er dybt uenige om, hvordan nye regler skal udformes.

Polen står i spidsen for en række østlige medlemsstater, som har klaget over ”de uproportionelle” indgreb som Tyskland og Frankrig har sat i gang. Mens en række vestlige EU-lande kræver et opgør med ”unfair konkurrence”.

Det Europæiske Transportarbejderforbund har mobiliseret og fremlagt sit eget bud på nye regler, som skal gøre op med den sociale dumping, som er på vej til at underminerer transportarbejdernes arbejdsvilkår i hele Europa.

Transportkommissæren Violeta Bulc har flere gange signaleret, at hun ønsker at bekæmpe social dumping.
- Hvis en chauffør er i et land i en lang periode, eller kører i et land regelmæssigt, så bør han få landets mindsteløn, sagde hun f.eks. på en konference i Bruxelles sidste år.

Men samtidig fortsætter EU-kommissionen med at indstævne lande på stribe for at bryde EU-retten og bl.a. kræve den mindsteløn, som kommissæren sådan set går ind for, men som kommissionen samtidig mener er et traktatbrud. (brink)

 



Back to Top