Bookmark and Share

Pyha: EU-domstolen giver finsk fagforening medhold




EU-domstolen går mod sin generaladvokat og anerkender at det er op til medlemsstaterne at definere mindsteløn
13. februar 2015

Den nordiske fagbevægelse kan tørre sveden af panden, en sag om definition af mindsteløn, som kunne betyde endnu et søm i ligkisten for den nordiske model, er faldet ud til fagbevægelsens fordel.

EU-domstolen afgjorde i går en principiel sag om, hvem der har styringen, når mindstelønnen skal defineres. Og det er stadig op til medlemslandene, mener domstolen. Dommen ændrer dog ikke ved, at fagbevægelsen stadig kun kan kræve mindsteløn for udenlandske arbejdere som er udstationeret i landet, sådan som EU-domstolen tidligere afgjorde i Laval-sagen.

Den aktuelle sag handler om 186 polakker, som via det finske elektrikerforbund har rejst sag mod deres arbejdsgiver med krav om efterbetaling af mere end 6 millioner euro, som de har fået for lidt i forhold til gældende overenskomst. Arbejdsgiveren nægtede med henvisning til EU-retten, og den finske domstol valgte at spørge EU-domstolen.

Den polske arbejdsgiver stillede i første omgang spørgsmålstegn ved, om de polske arbejdere overhovedet kunne overdrage deres sag til fagforeningen, det er nemlig forbudt i Polen. Men det finder domstolen irrelevant, sagen skal følge de finske regler, hvor fagbevægelsen kan føre sagen for deres medlemmer.

Generaladvokat i generalangreb

EU-domstolen opererer med et system af generaladvokater, som tygger sagerne igennem, inden dommerne tager over. Og i denne sag lagde generaladvokaten op til, at EU-domstolen endelig skulle tage på sig at definerer mindsteløn, som den absolut mindste løn, der kunne findes på området.

Udstationerede arbejdere har kun krav på den absolut laveste løn, som er nævnt i en kollektiv overenskomst, uanset om overenskomsten indeholder andre elementer, lød generaladvokatens forslag til dom i en meget vidtløftig 42 siders gennemgang af sagen. Her afviser han både fagforeningens og bl.a. den danske regerings argumenter i sagen (Danmark afgav indlæg i sagen).

”Jeg har dog svært ved at tilslutte mig det argument, som fagforeningen har fremført med tilslutning fra næsten alle de regeringer, der har afgivet indlæg til Domstolen. De er af den opfattelse, at akkordlønnen med garanteret mindsteløn bør udgøre mindstelønnen i dette tilfælde. Faktisk kan jeg ikke se nogen overbevisende grund til, at andet end den laveste løn (i dette tilfælde timeløn), som er fastsat i den kollektive overenskomst, skulle anses for den ”mindsteløn”, som er omhandlet i artikel 3 (i udstationeringsdirektivet red.), skriver generaladvokaten.

Stadig nationalt anliggende

Men domstolen valgte at desavouerer sin generaladvokat, og har tilsyneladende lyttet til fagbevægelsens og en stribe regeringers indlæg.

Dommerne finder, at lønregler i det land, de udstationerede arbejder i, også gælder for de udstationerede fra andre lande. Det er også tilfældet, når det skal fastslås, om et arbejde er på timeløn eller akkordløn og om indplaceringer i bestemte lønklasser

Det hedder, at ”spørgsmål vedrørende mindsteløn som omhandlet i (udstationerings) direktivet, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, reguleres i lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område arbejdstagerne er udstationeret med henblik på at udføre deres arbejde, altså i det foreliggende tilfælde Republikken Finland.

Som konsekvens af, at domstolen finder, at det er op til medlemslandet at fastsætte indholdet i en mindsteløn, så anerkender den også, at de forskellige tillæg, som udstationerede arbejdere har ret til i den finske overenskomst, også skal gælde for udenlandske udstationerede. I den aktuelle sag handler det om faste dagpenge og transporttillæg. Omvendt afviser domstolen, at arbejdsgiveren kan trække de udstationerede polakker i lønnen for logi og spisebilletter. (brink)

 



Back to Top