Bookmark and Share

EU-Domstolen: Åbenbar svindel er ikke tilladt




EU-domstolen giver nu de nationale domstole mulighed for at afvise falske arbejdsattester fra andre EU-lande
13. februar 2018

En belgisk domstol kan godt se bort fra EU’s attest E 101, hvis den kan bevise at den er udstedt på et svigagtigt grundlag, hvis den vel at mærke har gjort hjemlandets myndigheder opmærksom på at attesten er udstedt under falske forudsætninger. Det fremgår af en dom fra EU-domstolen 6. februar.

Sagen handler om det belgiske byggefirma Absa, som røg i det belgiske arbejdstilsyns søgelys tilbage i 2012. Arbejdstilsynet kunne konstatere at firmaet siden 2008 praktisk taget ikke havde haft ansatte, og at alle dets byggeopgaver var blevet overdraget i underentreprise til bulgarske virksomheder, der udstationerede arbejdstagere i Belgien. De udstationerede bulgarere var ikke anmeldt til de belgiske myndigheder, så der kunne opkræves socialbidrag for dem, i stedet var de udstyret med en E 101-attest eller en A 1-attest, udstedt i Bulgarien. Men efterforskningen viste, at de bulgarske virksomheder ikke havde nogen ”væsentlig aktivitet” i Bulgarien. Med den udbredte brug af skuffeselskaber og ”vikarbureauer” er det efterhånden gledet helt i baggrunden, at det er en forudsætning for at kunne udstationere arbejdere i andre EU-lande, at en virksomhed faktisk er tilstede i ”væsentligt” omfang i det land, hvor det er registreret, men det er netop det, de belgiske myndigheder i den her sag tager fat i og afdækker ikke er tilfældet.


Med andre ord, var de bulgarske arbejdere ikke udstationeret på lovlig vis, og de belgiske myndigheder retsforfulgte folkene bag konstruktionen.

De blev i første omgang frifundet, med henvisning til, at de nationale domstole ikke har mulighed for at stille spørgsmålstegn ved dokumenter som f.eks. E 101-attesten, når de er udstedt af myndigheder i andre EU-lande. Anklagemyndigheden appellerede dommen, og de tiltalte blev dømt i anden omgang. Den dom er nu for en appeldomstol i Belgien, som har søgt en såkaldt præjudiciel afgørelse hos EU-domstolen, for at få afklaret, om de må ”få lov” til at se bort fra dokumenter, som er udstedt på et løgnagtigt grundlag.

Før dommen har EU-domstolens - som praksis er - haft en generaladvokat, som fungerer som en slags moderne mundskænk, til at gennemtygge sagen. Og han må gribe til en snart 100 år gammelt citat som det første i sin 73-paragraffers gennemgang af sagen:

””Retten hører op, hvor misbruget begynder.” Dette udtryk, som er anvendt af den franske professor i retsvidenskab Marcel Ferdinand Planiol, peger netop på den problematik, som Hof van Cassatie (kassationsdomstol, Belgien) står over for i den foreliggende sag, som ligger i forlængelse af en række af sager, der har ført til en fast retspraksis vedrørende den bindende karakter af E 101-attesten, hvorved det bekræftes, at en arbejdstager, som flytter inden for Den Europæiske Union, er tilknyttet den sociale sikringsordning i den medlemsstat, som den institution, der har udstedt attesten, henhører under,” skriver han.

Et spørgsmål om tillid

I præmisserne for dommen, fastslår EU-domstolen, at medlemslandene på den ene side skal respektere dokumenter udstedt i andre EU-lande, på den anden side, skal dem de udsteder attesterne være både påpasselige med at sikre sig, at det sker på et korrekt grundlag og være klar til at se på sagen, hvis værtslandet gør opmærksom på, at der er ugler i mosen.

Det var netop, hvad de belgiske myndigheder havde gjort, men de bulgarske myndigheder undersøgte ikke sagen igen. Medlemslandenes samarbejde er på en gang baseret på loyalitet – forstået som respekt for dokumenter udstedt i andre EU-lande, men også på gensidig tillid – altså at man kan stole på, at de andres landes myndigheder overholder reglerne, påpeger domstolen. Og så henviser dommerne til, at sagen egentlig burde været gået videre til Den Administrative Kommission, som er et organ, der afgør tvister mellem landene, når det handler om social sikring af vandrende arbejdstagere.

Når det alligevel er i orden, at de belgiske domstole underkender blanketterne, så skyldes det et helt tredje princip, som handler om, at EU-borgere ikke skal kunne påberåbe sig EU-retten med henblik på at muliggøre svig eller misbrug.

- Det princip om forbud mod svig og retsmisbrug, der er udtrykt i denne retspraksis (EU-domstolens tidligere domme red.), udgør et almindeligt EU-retligt princip, som borgerne skal overholde. Anvendelsen af EU-retten kan således ikke udvides til at dække handlinger, der gennemføres med det formål ved svig eller misbrug at drage nytte af de fordele, der er hjemlet i EU-retten, hedder det i præmis 43.

Så alt i alt, er der nu grønt lys til at den belgiske domstol kan dømme eller frikende entreprenørerne bag det belgiske firmas brug af arbejdere fra Bulgarien, som på falske præmisser var tilmeldt den bulgarske socialforsikring.

Dommen kommer få måneder efter, at EU-domstolen i en sag om chaufførers weekendhvil nåede frem til, at EU-forordningens forbud mod at holde 45-timers hvilet i førerhuset, også betyder, at det er forbudt, og at medlemslandene har ret til at sanktionere overtrædelser. Også i den sag, var det en belgisk arbejdsgiver, der havde rejst spørgsmålet. (brink)

 

 



Back to Top