Bookmark and Share

En torpedo mod regulering


- Innovation kan hæmmes eller fremmes med regulering, men det er ikke det centrale. Det virkelige spørgsmål er, om regulering tjener samfundet og ikke særinteresser. Vi har allerede nok problemer med at god lovgivning bliver forsinket af ”REFIT” og ”bedre regulering”, uden at vi behøver endnu en forhindring, siger Veronica Nilsson

EU-kommissionen forsøger at finde nye veje til deregulering, mener den Europæiske Faglige Sammenslutning, som advarer mod nyt innovationsprincip, som skal være ledestjerne for ny EU-lovgivning
24. oktober 2016

Efter pres fra erhvervslobbyen vil EU-kommissionen indfører et ”innovationsprincip” som al ny EU-lovgivning skal måles op imod inden den indføres. Men det nye princip kan blive brugt som en torpedo, som sænker enhver nye regulering, inden det når frem til en demokratisk debat, advarer den europæiske fagbevægelse.

Ideen om et ”innovationsprincip”, som der skal tages højde for hver gang EU overvejer en ny lov eller forordning er født hos de erhvervslivets lobbyister i ”BusinessEurope” og ”the European Round Table of Industrialists”. Det præsenteret på en konference med ”high level” deltagelse fra EU-systemet i januar og er blevet godt modtaget af systemet.
Kommissionens egen interne tænketank har siden produceret et notat som forsøger at begrunde innovationsprincippet juridisk.

Notatet forsøger at læse et ”innovationsprincip” ind i den eksisterende traktat, og ikke mindst i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, som er en del af traktaten.

Udgangspunktet for de juridiske overvejelse går helt til benet: Ethvert statsligt indgreb er i bund og grund en indskrænkning af friheden og skal derfor begrundes. Det er op til myndigheden at begrunde, hvorfor en regulering er nødvendig, konkluderer de.

Innovationsprincippet skal balancere det forsigtighedsprincip, som ellers gælder. Det kan lyde harmløst, men i virkeligheden leder EU-kommissionen godt hjulpet på vej af den europæiske industri efter nye veje til deregulering, mener den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.


- De forsøger at give innovationsprincippet en juridisk begrundelse og dermed gøre det juridisk bindende: Innovation skal betragtes som en måde at udtrykke sin frihed på, at udvikle ens kreativitet, på samme måde som den akademiske frihed til at undersøger hvad som helst forskeren finder relevant. På den måde skal innovationsprincippet sidestille med forsigtighedsprincippet, siger EFS næstformand Veronica Nilsson.

- Det kan føre til en ide om, at virksomhedernes udvikling af nye forretninger, også selvom det er potentielt skadeligt, skal beskyttes som et udslag af deres fundamentale ret til frihed og kreativitet. Det er endnu en af den liberale doktrins vildfarelser, hvor selskaber som juridiske personer bliver gjort til personer og bliver udstyret med de samme friheder uden at tage hensyn til, hvilke enorm magt de kan mobilisere for at nå deres mål, og dermed den skade de kan gøre, siger hun.

Stopper lovgivning

De europæiske fagforeninger frygter, at det nye princip vil stoppe EU-lovgivning allerede inden den når frem til politisk diskussion. Tanken er at embedsmændene når de forbereder nye lovgivning skal sidde og veje forsigtighedsprincippet mod innovationsprincippet, når de forbereder lovgivning.

”Princippet kan blive en torpedo, der kan sænke enhver regulering inden det når frem til en demokratisk debat. Innovation er et middel til at nå sociale, økonomiske og miljømæssige mål, det er ikke et mål eller et ”princip i sig selv”, hedder det i en pressemeddelelse fra EFS.

- Innovation kan hæmmes eller fremmes med regulering, men det er ikke det centrale. Det virkelige spørgsmål er, om regulering tjener samfundet og ikke særinteresser. Vi har allerede nok problemer med at god lovgivning bliver forsinket af ”REFIT” og ”bedre regulering”, uden at vi behøver endnu en forhindring, siger Veronica Nilsson, med henvisning til Kommissionens storstilede forsøg på at fjerne de ”administrative byrder,” som lovgivningen pålægger erhvervslivet. (brink)



Back to Top