Bookmark and Share

En ny start for en social dialog kræver temposkift


EFS har taget temperaturen på fagbevægelsens involvering i EU's økonomiske politik, som det ses er indflydelsen til at overse

Trods en højtidelig erklæring om det modsatte, så er fagbevægelsens fingeraftryk på EU’s økonomiske styring næsten ikke eksisterende
07. november 2017

Sidste år underskrev EU-kommissionen og EU’s daværende formandskab sammen med parterne på det europæiske arbejdsmarked en erklæring om ”en ny start for den sociale dialog.” I dokumentet forpligtiger kommissionen og medlemslandene sig til at involvere arbejdsmarkedets parter i lovgivningsarbejdet i EU. Erklæringen tildeler også parterne en rolle i den såkaldte europæiske semester, som handler om de ”anbefalinger” EU ender med at give landenes økonomiske politik.

Erklæringen kom efter en ”Høj-niveau-konference” i 2015, hvor den nye kommission annoncerer en genfødsel af den sociale dialog i Unionen.

Men det er stort set blevet ved erklæringen viser en opgørelse den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har lavet.

Men hvis der skal være tale om en ny start, så skal tempoet sættes op, når det handler om fagbevægelsens involvering i den økonomiske styring, mener EFS, som nu opfordrer beslutningstagerne til at tage hensyn til fagbevægelsens synspunkter.

- Trods bestræbelserne de senere år og på trods af erklæringen om en ny start på den sociale dialog, så er der kun sket lidt fremskridt på nationalt plan. Der må tages konkrete skridt for at give fagbevægelsen mere indflydelse på nationalt niveau, så konsultationerne foregår på en ordentlig måde (i overensstemmelse med den nationale praksis), fagbevægelsen skal involveres i tide, og på det relevante niveau og med de nødvendige ressourcer, hedder et i en udtalelse fra EFS’ ledelse.

Dårlige erfaringer

Bag den brede formuleringer gemmer sig de dårlige erfaringer, som de nationale LO’ere har kunnet melde tilbage til EFS:

I 10 af EU-landene foregik der overhovedet ingen dialog overhovedet eller de blev gennemført meget dårligt, det gælder bl.a. for Danmark. I 10 andre EU-lande er der efter fagbevægelsens opfattelse ”plads til forbedring,” og kun fem lande melder om ”tilfredsstillende” involvering i forberedelsen af det europæiske semester.

I over halvdelen af de lande, hvor der har været en eller anden form for konsultation forud oplever fagbevægelsen at deres synspunkter bliver ignoreret eller måske nok hørt men ikke taget til efterretning. Mens godt en fjerdedel melder, at deres synspunkter er blevet helt eller delvist taget til efterretning.

Det er måske ikke så overraskende, at fagbevægelsen bliver ignoreret i medlemslandene, det samme mønster har været gældende under krisen, hvor EFS hvert år har plæderet for en helt anden politik, end den nyliberale medicin, som EU har anbefalet mod krisen.

EFS-ledelsen opfordrer på den baggrund sine medlemsorganisationer til at komme med input til Kommissionens økonomiske anbefalinger allerede nu.

Når det gælder euro-zonen, så mener EFS, at man skal køre med et samlet underskud på 2 procent af BNP på statsbudgetterne, og så skal EU’s budget øges til brug for investeringer og social og territorial sammenhængkraft.

Og så er der brug for en stabil lønpolitik og støtte til frie kollektive forhandlinger, understreger EFS. Endelig er der brug for at ”beskytte de sociale systemer mod et nedadgående tryk fra den økonomiske styring,” som det hedder med en henvisning til den nedskæringspolitik, som har været ført de sidste mange år. (brink)



Back to Top