Bookmark and Share

Elefanten og den skrøbelige nordiske model


Svenske bygningsarbejdere krævede i 2013 de tre millioner tilbage, som de var blevet dømt til at betale for en konflikt, som var lovlig, men som EU-domstolen med tilbagevirkende kraft fik dømt ulovlig

EU-kommissionen har et nyt udstationeringsdirektiv i skuffen, men både arbejdsgivere og fagbevægelse frygter, at det slår yderligere skår i den nordiske model for arbejdsmarkedet
03. februar 2016

Et nyt udstationeringsdirektiv, som angiveligt skal sikre ”samme løn for samme arbejde på samme arbejdsplads” er måske allerede færdigskrevet og gemt godt og grundigt af vejen et sted i Berlaymont-bygningen, EU-kommissions kontorpalads i Bruxelles.

Men hvad det indeholder er stadig en velbevaret hemmelighed, og det er usædvanligt, skriver Knut Arne Sanden, leder af norsk LO’s kontor i Bruxelles.

Derfor er de nordiske fagbevægelser og arbejdsgivere måske for sent ude, med de breve, de for nyligt har skrevet til Kommissionen, om deres bekymringer for et nyt udstationeringsdirektiv.

Fagbevægelsen har siden EU-domstolens såkaldte Lavaldom været stækket i kampen mod social dumping. Fordi dommen fortolker direktivet anvisninger som et maksimum, som forbyder fagbevægelsen at konflikte mod udstationerende virksomheder for at sikre fx danske overenskomster til de udenlandske arbejdere. I stedet er de henvist til højest at kunne kræve fagets mindsteløn, hvis en sådan findes.  Dommen er blevet kaldt ”licens til dumping” og den europæiske fagbevægelse har længe kæmpet for at få dommen rullet tilbage og udstationeringsdirektivet ændret, så det ikke kriminaliserer konfliktretten.

Kommissionen har annonceret en revision af direktivet som en del af en mobilitetspakke, som også skal se på sociale ydelser til vandrende arbejdstagere. Pakken skulle have været præsenteret, men er sat på pause, indtil forhandlingerne med Storbritannien er afsluttet og det står klart, om landet stemmer sig ud af EU. Vurderingen i Bruxelles er, at Kommissionen ikke vil spille ud med forslag nu, som evt. kan styrke de konservative britiske EU-modstandere.

Ligeløn for hvem

Lavaldommen har været et politisk problem for EU-kommissionen næsten siden den blev afsagt i 2007, og den tidligere kommissionsformand Barroso måtte i 2009 love, at tage sagen op. Det var prisen for at få socialdemokraterne i EU-parlamentet til at godkende ham, for en ny periode som kommissionsformand. Det løfte kom der ikke noget ud af.

Stafetten er gået videre til nuværende kommissionsformand Juncker, som i september sidste år proklamerede, at hovedprincippet burde være ”samme løn for samme arbejde på det samme sted”. Den lidt kryptiske bemærkning er siden blevet vendt og drejet, for hvad betyder det i forhold udstationerede arbejdere, som sjældent arbejder sammen med lokale? 

Men der er næppe lagt op til, at udstationerede arbejdere skal garanteres samme løn, som gælder for den lokale overenskomstdækkede arbejdskraft. Det ville fjerne hele fidusen ved at lade udenlandske virksomheder udfører opgaver i andre lande.

Ifølge rygterne, som den sædvanligvis velinformede Knut Sanden refererer, er der tale om, at direktivet foreskriver en lovfæstet eller almengjort mindsteløn for udstationerede arbejdere. Begge versioner er umiddelbart uspiselige for den nordiske fagbevægelse. En officiel fastsat mindsteløn, som via et direktiv bliver juridisk bindende, vil udfordre den nordiske overenskomstmodel og tage lønkampen ud af hænderne på fagbevægelsen.

Bekymrede arbejdsgivere

Selvom kommissionen holder kortene helt tæt til kroppen, så har rygterne fået både de nordisk arbejdsgivere og fagbevægelsen til at fare i blækhuset. Et forsøg på en fælles henvendelse fra parterne førte ikke til noget, i stedet har arbejdsgiverne i norden selv skrevet til kommissionen og advaret mod et ”ligebehandlingsprincip”. Arbejdsgiverne gør i deres brev opmærksom på, at de dagligt betaler folk forskellig løn for samme arbejde. Det er en del af den fleksible nordiske overenskomstmodel, påpeger de.

Fagbevægelsen skriver i deres brev, at ”det siden Laval-dommen har været en kamp at fastholde et system med lige behandling. De politiske, økonomiske og sociale spænding er vokset på arbejdsmarkedet. Mange af problemerne kan spores tilbage til direktivet og EU-domstolens tolkning”, hedder det.

- Vi er bekymret for, at en fortsættelse af principper for forskellig betaling for samme arbejde på samme arbejdsplads, ville sætte grundlaget for de kollektive forhandlinger i de nordiske lande på spil, og fører til lønkonkurrence og diskrimination, skriver formændene for de nordiske landsorganisationer.

Husk lige strejkeretten

Til sidst finder de nordisk fagbosser det nødvendigt at minde kommissionen om, at en revision af udstationeringsdirektivet også må tage højde for grundlæggende rettigheder, som strejkeretten og retten til kollektive forhandlinger, ”sådan som det er anerkendt i internationale traktater”, som det hedder.

Netop Laval-dommen kriminaliserede de svenske bygningsarbejderes blokade af et lettisk firma, som ikke ønskede at indgå overenskomst. Domstolen afgørelse førte senere til, at den svenske arbejdsret, som i første omgang havde dømt blokaden lovlig, idømte fagforeningerne en million bod og erstatning til det lettiske firma. (brink) 

 



Back to Top