Bookmark and Share

EL vil stoppe nyt udstationeringsdirektiv


- Lige siden Laval-dommen i 2007 har der været brug for at ændre EU-lovgivningen, så domstolen afskæres fra at gribe ind i konfliktretten, og i medlemslandenes ret til at beskytte sig imod social dumping. Men kommissionens forslag er helt ubrugeligt. Der sker ikke noget opgør med Domstolens afgørelser, siger Finn Sørensen.

Enhedslisten forsøger at samle flertal for gult kort til forslag til nyt udstationeringsdirektiv og vil pålægge regeringen at arbejde for at få ændret direktivet, så det sikrer lige vilkår
30. marts 2016

Det kræver et såkaldt gult kort, hvor mindst en 1/3 af EU-landenes parlamenter afviser et forslag fra kommissionen med henvisning til, at det strider mod nærhedsprincippet. Samtidig er partiet på vej med et beslutningsforslag i Folketinget, hvor regeringen pålægges at arbejde for at for at få ændret direktivet grundlæggende.

EU-kommissionen præsenterede før påske sit forslag til et nyt udstationeringsdirektiv, som ifølge kommissionen selv, leverer den ”lige løn for lige arbejde”, som kommissionens formand, Juncker tidligere har lovet.

Forslaget er allerede blevet kritiseret af den Europæiske Faglige Sammenslutning, for ikke at levere varen, men i stedet efterlade en stribe markante smuthuller. Også de faglige landsorganisationer i Danmark kritiserer i et høringssvar forslaget. De frygter bl.a., at EU-Domstolen får større magt i lønspørgsmål, selvom det egentlig ligger helt uden for EU’s kompetence. De faglige landsorganisationer peger på, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet.

- Jeg er helt enig med LO, FTF og AC, der mener at Kommissionens forslag er et brud med EU´s eget ”nærhedsprincip”. Jeg vil derfor forsøge at samle et flertal i folketinget for at give Kommissionen det ”gule kort”. Hvis vi kan samle tilstrækkelig opbakning blandt de øvrige medlemslande, så skal Kommissionen trække sit forslag tilbage, og overveje, om den skal stille et nyt, siger Enhedslistens ordfører, Finn Sørensen.

- Det lykkedes, da Kommissionen fremsatte forslag om yderligere indgreb i konfliktretten i forbindelse med forslaget om håndhævelsesdirektivet. Det skulle meget gerne også lykkes denne gang, siger han.

Vil rulle domme tilbage

Men det er ikke nok at få afvist Kommissionens forslag, mener Finn Sørensen.

- Vi skal også have forpligtet den danske regering på et ordentligt mandat i de videre forhandlinger om udstationeringsdirektivet. Direktivet skal ændres, så medlemslandene og fagforeninger får ret til at sikre udstationerede arbejdere de samme vilkår som værtslandets arbejdere. Vi skal også have sikret konfliktretten i den forbindelse, og medlemslandenes ret til at definere løn- og arbejdsvilkår, uden indblanding fra EU, siger Finn Sørensen.

Med beslutningsforslaget lægger partiet op til at rulle den række af domme om udstationering, som EU-domstolen har afsagt, tilbage.

- Lige siden Laval-dommen i 2007 har der været brug for at ændre EU-lovgivningen, så domstolen afskæres fra at gribe ind i konfliktretten, og i medlemslandenes ret til at beskytte sig imod social dumping. Men kommissionens forslag er helt ubrugeligt. Der sker ikke noget opgør med Domstolens afgørelser. Oven i købet forringer kommissionen medlemslandenes indflydelse på definitionen af mindsteløn og fratager dem nogle muligheder for at sikre, at vikarer fra udstationerende vikarbureauer får samme rettigheder, som vikarer ansat i værtslandet, siger Finn Sørensen.

Enhedslisten peger i beslutningsforslaget på en hel række punkter, som regeringen skal lægge ”afgørende vægt på”. Medlemsstaterne skal – igen – have ret til at stille krav til udstationerende virksomheder om, at de ansatte omfattes af samme regler om løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår i øvrigt, som værtslandets egne virksomheder. Fagforeningerne i den enkelte medlemsstat skal sikres frihed til at indlede de nødvendige kollektive kampskridt for at sikre opfyldelse af princippet om lige løn for lige arbejde.

Regeringen skal endvidere arbejde for at EU-domstolen fratages kompetencen til at fortolke lovligheden af kollektive kampskridt mod udstationerende virksomheder. En ret domstolen ”påtog” sig, da den dømte de svenske bygningsarbejderes blokade mod det estiske firma Laval for ulovlig. Den dom førte til den absurde retstilstand, at EU-domstolen med tilbagevirkende kraft dømte en konflikt, som den svenske arbejdsret havde sagt god for, ulovlig. Den svenske arbejdsret måtte efterfølgende idømme det svenske bygningsarbejderforbund bod og erstatning til Laval, for en konflikt den selv havde godkendt.

Laval-dommen blev siden fulgt op af en række andre domme, som gjorde det klart, at medlemslandene ikke har ret til at kræve lige vilkår for udstationerede arbejdere. Resultatet er velkendt: Siden østudvidelsen har løndumping bredt sig i en række brancher, og fagbevægelsens og landenes muligheder for at gribe ind har været begrænset. (brink)

 

 



Back to Top