Bookmark and Share

EFS: EU-parlamentet skal respektere konfliktretten


EFS generalsekretær Luca Visentini og Ester Lynch skyder kampagnen i gang

Den europæiske fagbevægelse appellerer til EU-parlamentet om at respektere de faglige rettigheder som menneskerettigheder
25. august 2016

”Faglige rettigheder er menneskerettigheder” lyder sloganet i en ny kampagne fra den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.

Det burde måske være en indlysende kendsgerning: De faglige rettigheder er traktatfæstet i en stribe internationale konventioner og såmænd også i EU’s traktat. Alligevel finder EFS det nu nødvendigt at fralokke medlemmerne af EU-parlamentet et løfte om at respektere de faglige rettigheder som en del af menneskerettighederne.

EFS har startet en kampagne, hvor MEP’erne opfordres til at underskrive et løfte om at respektere de faglige rettigheder. Parlamentarikerne skal skrive under på, at de vil respektere og fremme faglige rettigheder når de deltager i EU’s lovarbejde og tager politiske initiativer.

I en ”briefing note” - rettet til parlamentsmedlemmerne – gør EFS opmærksom på, at de faglige rettigheder er under angreb fra EU’s institutioner:
- I dag er faglige rettigheder under angreb over hele verden også i EU. Nogle af angrebene kommer fra EU’s institutioner når de aktivt undergraver overholdelsen af ILO’s konventioner og sætter respekten for faglige rettigheder på spil, hedder det i noten.

EFS mener, EU-parlamentarikerne spiller en vigtig rolle for at fremme respekten for menneskerettighederne i Europa, derfor opfordres de til at bekræfte deres støtte ved at underskrive erklæringen.

Respekt for de faglige rettigheder kan det også lyde som en gentagelse af en selvfølgelighed, medgiver konføderal sekretær i EFS, Ester Lynch i en klumme på ”Social Europe”, hvor hun uddyber, hvorfor det er vigtigt, at parlamentarikerne skriver under.

- Især i et Europa, hvor fagbevægelsen siden det 19’århundrede har deltaget i social dialog på højt niveau. Alligevel er det et faktum, at de basale rettigheder – og de fagforeninger som bruger dem – er under angreb fra regeringer og arbejdsgivere i et voksende antal Europæiske lande inklusiv UK, Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Grækenland og Spanien. Fagforeningsfolk er blevet overfaldet og fængslet, social dialog er opgivet og nye love vedtaget, som gør det stadig sværere for fagforeninger at organisere faglige aktioner, skriver hun.

- Nogle steder, hvor nedskæringspolitikken er dikteret af den såkaldte Trojka, har betingelserne i låneaftalerne tilsidesat de kollektive forhandlingssystemer og trepartsaftaler, som har eksisteret længe og trådt omhyggeligt opbyggede kollektive forhandlingssystemer, industrielt demokrati og konsultationer under fode, skriver Ester Lynch.

Hun minder også om, at allerede tilbage i 2014 var det MEP’er, som gav udtryk for, at ILO’s konventioner og principperne i det europæiske sociale charter blev ignoreret af EU-toppen.

Fire domme på stribe

Kollektive forhandlinger er hjertet i fagbevægelsens aktiviteter – de bidrager til økonomisk effektivitet og til at mindske uligheden, mener hun.

- Men hvis arbejderne er berøvet muligheden for at stoppe arbejdet, som en sidste mulighed, så bliver kollektiv forhandling ikke meget mere end ”kollektivt tiggeri”. ILO’s konventioner garanterer fagforeningernes frihed, og forpligter underskriverne til at ”anerkende og fremme” kollektive forhandlinger. Underskrevet, som de er, af alle europæiske stater, er de blevet beskrevet som et tegn på civilisation. Menneskerettigheder skal ikke være et spørgsmål om venstre eller højre. De er ikke ideologiske. De handler om menneskelig værdighed, skriver Ester Lynch.

Men det fremprovokerer et dybere spørgsmål om den Europæiske Unions natur og mål, mener hun. Hun henviser til de ”fire højtprofilerede sager for EU-domstolen i 2007-8, som afgjorde, at virksomhedernes økonomisk frihed har forrang for arbejdernes ret til kollektiv aktion. Siden dommene (bl.a. i Laval-sagen) har EFS krævet en såkaldt social protokol tilføjet EU-traktaterne.

Den sociale protokol skal gøre det klart: ”At en konkurrencedygtig og social markedsøkonomi ikke er et mål i sig selv, men skal tjene EU-borgernes velfærd” i overensstemmelse med den tradition for sociale fremskridt, som er rodfæstet i den europæiske historie, som hun formulerer det.
- Det nuværende system giver for meget plads til udbytning, især af udstationerede arbejdere og for social dumping, skriver Ester Lynch.

Spørgsmålet er så, hvad parlamentsmedlemmernes underskrift betyder i praksis. Parlamentet kan forkaste forslag fra kommissionen, som yderligere vil svække fagforeningerne. Men EU-parlamentet er afskåret fra f.eks. at stille forslag, som kan rulle den gælden retstilstand tilbage, sådan som EU-domstolen har afgjort det i de fire sager, som hun henviser til.

Og spørgsmålet om traktatændringer er først og fremmest en sag for EU’s ministerråd, og foreløbig har ingen medlemslande lagt den social protokol på topmødebordet. Selvom den svenske regering arbejder med ”på et tidspunkt” at rejse sagen, så har det indtil videre lange udsigter.

Også når det gælder spørgsmålet om, hvordan EU-kommissionen optræder over for de lande, som har en låneaftale med Trojkaen er EU-parlamentet sat på sidelinjen. Kommissionen har indtil videre ikke signaleret nogen kursændring – heller ikke når de gælder de dele af aftalerne, som har svækket fagbevægelsen i Grækenland, Spanien og Portugal. (brink)

 



Back to Top