EFS afviser angreb på strejkeretten

Den Europæiske Faglige Sammenslutning afviser kommisions-forslag om regulering af strejkeretten

Onsdag offentliggjorde EU-kommissionen sine længe ventede forslag til afklaring af forholdet mellem det indre marked og strejkeretten sammen med et nyt direktiv, som skal sikre at udstationeringsdirektivet bliver overholdt.

”Forslag til forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelse”, lyder den fulde titel på den forordning, som nu skal gøre strejkeretten til et EU-bord. Det på trods af, at EU-traktaten udelukker strejkeretten som et område Unionen skal tage sig af.

Eller set fra en dansk vinkel, så rager EU nu de nødder til sig, som vi ellers selv skulle knække, som LO og DA formulerede det, dengang Danmark stemte om medlemskab af EF.
Forordningen er et forsøg på at udrede strejkeretten efter at en stribe domme ved EU-domstolen har begrænset fagbevægelsens konfliktret. EFS har efter dommene krævet, at EU får en social protokol, som slår fast, at de faglige rettigheder skal stå over det indre markeds friheder og ikke omvendt, som dommene ellers slår fast.

Der er ingen social protokol i forslaget fra Kommissionen, i stedet skal de to slags rettigheder afbalanceres og ligestilles, mener kommissærerne.
Forslaget kommer til kort overfor de problemer EU-domstolens har skabt, mener EFS:

- Retten til kollektive aktioner er fundamental, og skal garanteres, fastslår EFS generalsekretær, Bernadette Ségol.

Selvom EFS er tilfreds med, at kommissionen nu kommer med forslag til at forbedre implementeringen af udstationeringsdirektivet, så er det foreslåede direktiv for svagt, især når det gælder muligheden for at holde en entreprenør ansvarlig (det såkaldte kædeansvar).

Kommissionens formand, Barrose har lovet at tage de nødvendige skridt for at bekæmpe social dumping, men forslagene på bordet er stadig langt fra det mål, konstaterer EFS.
- Lønmodtagerne og borgerne ønsker et socialt Europa, som beskytter deres rettigheder. Kommissionens forslag må sætte en stopper for den sociale dumping i EU. Det må blive et effektivt redskab i beskyttelsen af udstationerede mod diskriminering, siger Bernadette Ségol, der ikke mener, at mindre ændringer, der lægger op til større samarbejde om problemer og mere effektiv kontrol løser de egentlige problemer, som EU-Domstolens afgørelser skabte.

Forslaget bekymrer også LO:
– I LO har vi altid været imod en dansk lovregulering af konfliktretten, og derfor har vi bestemt heller ikke noget ønske om, at EU skal regulere den. Retten til at konflikte er lønmodtagernes væsentligste redskab mod arbejdsgivere – det være sig danske eller udenlandske – som led i at få ordentlige løn- og arbejdsvilkår, understreger LO-formand Harald Børsting

– Vi er enige i, at alle udenlandske tjenesteydere er velkomne i Danmark. Men det skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Hvis ikke det kan overholdes, så er konfliktretten det bedste middel til at overtale dem, siger han

Ikke EU’s bord

Forslagene skal nu gennem EU’s lovmølle og forhandles mellem medlemslandene og i Parlamentet.
-Jeg kan ikke forestille mig, at der er flertal for forslaget i Parlamentet, så forslaget bliver formentlig og forhåbentlig forkastet, siger Ole Christensen fra den socialdemokratiske gruppe i parlamentet til fagligt.eu.

-Kommissionen blander sig i noget, der overhovedet ikke er EU’s opgave. Regulering af konfliktretten er et nationalt anliggende, og det har ikke hjemmel i Lissabon-traktaten, at kommissionen blander sig. Men det er bekymrende, at kommissionen overhovedet kan finde på at forsøge sig med sådan noget, siger Ole Christensen.

Håndgranat

Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for SF, kalder forslaget dybt bekymrende:
-Forslaget er tæt på at være en katastrofe. Kommissionen har kastet, hvad der ligner en håndgranat ind på det danske arbejdsmarked. Med det her forslag risikerer vi, at retten til at strejke bliver underordnet de økonomiske frihedsrettigheder. Konsekvensen vil være, at retten til at strejke bliver begrænsnet, og dermed truer forslaget hele den danske arbejdsmarkedsmodel. Akkurat som konfliktretten ikke er reguleret i dansk lovgivning, bør den heller ikke reguleres på EU-niveau, siger hun, til fagligt.eu.

Varslingspligt

At strejker og konflikter på arbejdsmarkedet interesserer Bruxelles fremgår også af, at forordningen lægger op til et varslingssystem. Medlemslandene får pligt til at informere andre lande og kommissionen, hvis der er optræk til konflikter det, som kaldes ”alvorlige sociale uroligheder”. (brink)