Bookmark and Share

Direktører tjener kassen mens de snakker i Davos




Den Europæiske Faglige Sammenslutning sætter fokus på direktørlønninger op til Davos ”topmøde”
19. januar 2018

De administrerende direktører i Europa, tjener op til 2 års gennemsnitsløn, på de fire dage, de er til verdensøkonomisk topmøde!

Det skriver den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS i en pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen varmer på den måde op til de fires dages møde i Davos i næste uge, hvor verdenseliten af magthavere politisk og økonomisk har sat hinanden stævne.

På basis af tal fra Bloomberg har EFS pindet ud, hvad de administrerende direktører (CEO’s som det hedder på erhversdansk) i en række EU-lande tjener på de fire dage mødet varer. Resultatet kæder EFS sammen med sin igangværende kampagne for lønstigninger i hele EU.

Kløften mellem direktørlønninger er så markante, at EFS’ tydeligvis har haft en fest med at sætte den i relation til de fires dages snak i de sweitiske bjerge. Gennemsnitligt henter de europæiske direktører hvad der svarer til 20 måneders arbejdsløn for en gennemsnitlig europæer, på de fire dage.

De britiske ligger i toppen, de henter mere end 2 års gennemsnitsindkomst for en brite på de fire dage i Davos. Men tyskerne skal arbejde halvandet år, for at tjene det samme som deres direktørr scorer på topmødet.

- De direktører, der deltager i Davos, bliver nød til at enes om noget, som gør verden til et bedre sted, hvis de vil retfærdiggøre en løn, som er større end et års gennemsnitsindkomst, siger EFS’ generalsekretær, Luca Visentini.

Han deltager selv i Davos:
- Jeg vil opfordre direktørerne til at gøre sig fortjent til lønnen ved at støtte en fair lønstigning for arbejderne i deres virksomheder og i der forsyningskæder, siger han.

Temaet for årets møde er ”at skabe en fælles fremtid.”

- Direktørerne kan starte med at være enig i at indkomsterne skal fordeles mere fair. Det betyder, at sikre de faglige rettigheder og kollektive forhandlinger i deres egne virksomheder og deres forsyningskæde, og gøre op med den stigende tendens til at bruge falske selvstændige, siger Esther Lynch, sekretær i EFS.

EFS opfordrer desuden til en diskussion af, hvordan man kan lægge låg på de eksorbitante CEO-lønninger og foreslår en række værktøjer til at mindske løngabet. (brink)



Back to Top