Bookmark and Share

Det skal være slut med østarbejdere på mini-vilkår




Fagbevægelsen skærper tonen mod forslag til nyt udstationeringsdirektiv: Hvis ikke lønnen forbliver et ok-spørgsmål skal Danmark ikke medvirke til revision, mener LO, FTF og AC
01. december 2016

De tre landsorganisationer har i et fælles endeligt høringssvar skærpet tonen i forhold deres første reaktion på EU-kommissionens udspil til nyt udstationeringsdirektiv.

Selvom LO, FTF og AC er positive til forslaget, som de mener, kan bidrage til bekæmpelse af social dumping, så er der alvorlige knaster i kommissionens udspil. Og hovedorganisationerne skærper tonen: Hvis ikke direktivet udtrykkeligt anerkender, at lønnen er et nationalt anliggende, så kan Danmark og Sverige ikke deltage i en revision af direktivet.

Baggrunden for hovedorganisationernes udmelding er, at kommissionen har pillet en formulering fra det gældende direktiv ud. Det lyder:
”I forbindelse med dette direktiv defineres begrebet mindsteløn, jf. stk. 1, litra c), i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret.”  Den formulering er forsvundet ud af kommissionens forslag, som i stedet taler om aflønning.

- ”Mindsteløn” er som sagt udskiftet med ”aflønning” i forslaget og suppleret med en uklar beskrivelse af forståelsen af begrebet, hedder det i høringssvaret.

Hold domstolen uden for

LO, FTF og AC mener, at udeladelsen indikerer, at ”der er introduceret et nyt EU-retligt lønbegreb, hvis nærmere indhold ved usikkerhed om fortolkningen på sigt skal fastlægges af EU-Domstolen.”

- Det ønsker vi ikke! Vi ønsker på denne baggrund, at det fortsat udtrykkeligt skal fremgå af direktivets art. 3, at ”begrebet aflønning defineres i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis”, lyder det lakonisk fra hovedorganisationerne, som slår fast at, ”en genindførelse af denne præcisering må derfor anses for en afgørende forudsætning for, at Danmark (og Sverige) kan deltage i en revision af direktivet.”

Fjern begrænsningen af konfliktretten

I høringssvaret lægger de tre hovedorganisationer op til, at et nyt direktiv skal gøre op med den gældende retstilstand, som kom til efter at EU-domstolen kriminaliserede faglige konflikter, som var rettet mod at få udstationerede virksomheder til at indgå overenskomster.

Det er den såkaldte Laval-sag, som vendte op og ned på retsstillingen, og som førte til en ”lavallov” i, som betyder, at fagforeningerne kun kan konflikte for at udenlandske virksomheder indgår en mini-overenskomst. Dengang støttede både LO og DA Lavalloven, men nu erkender LO for første gang – sort på hvidt så at sige – at konfliktretten og dermed retten til lige vilkår er begrænset af det gældende udstationeringsdirektiv:

- Det var i en årrække den almindelige opfattelse, at udstationeringsdirektivet var et minimumsdirektiv, som medlemsstaterne kunne bygge videre på med det formål, at forbedre lønmodtagernes retsbeskyttelse…Denne opfattelse måtte imidlertid opgives efter EU-Domstolens dom i Laval-sagen, hvor direktivet blev udlagt som et maksimumsdirektiv, hedder det i høringssvaret.

”Konsekvensen heraf er, at de danske fagforeninger ikke kan konflikte til støtte for et krav om, at udenlandske serviceydere skal tiltræde en dansk brancheoverenskomst som indeholder andre vilkår (end de opregnede i udstationeringsdirektivets art. 3, stk. 1). Som følge heraf bliver de udenlandske serviceydere (kun) præsenteret for en såkaldt Laval-overenskomst.
Dette er utilfredsstillende, idet den udenlandske virksomhed herved opnår en konkurrencefordel i forhold til danske virksomheder, der har indgået en (helt normal) dansk overenskomst,” skriver LO, FTF og AC.

- Vi ønsker derfor en bestemmelse, der ændrer udstationeringsdirektivet tilbage til igen at være et minimumsdirektiv, lyder det.

Fortsætter trods gult kort

Forslaget til nyt direktiv blev mødt af et såkaldt gult kort fra en række landes parlamenter. Især østeuropæiske medlemsstater er imod forslaget, men også Folketinget sendte et gult kort, med henvisning til at spørgsmålet om at definere lønnen er et nationalt anliggende.

Men trods indvendingerne er forslaget stadig på bordet. EU-kommissionen bruger sin ret til ”efter nøje overvejelse” at fastholde sit forslag, som nu går sin gang gennem EU’s lovmaskine. Det er dog mere end usikkert, hvornår næste skridt bliver taget. (brink)

 



Back to Top