Bookmark and Share

Den Europæiske Centralbank: ”Det rager ikke jer”


Syv år med Trojkaen har haft enorme sociale konsekvenser i Grækenland, her et gadekøkken i Athen med gratis mad

Den Europæiske Centralbank nægter at blive kigget i kortene om Grækenland. - Det er typisk EU-systemet, når dem med magten får lov at gemme sig på denne her måde, siger Folkebevægelsens Rina Ronja Kari
20. november 2017

EU’s uafhængige revisionsret løb panden mod en mur, da den forsøgte at granske den Europæiske Centralbanks rolle i den græske krise.

ECB er en del af den Trojka, som sammen med EU-Kommissionen og den Internationale Valutafond har forhandlet vilkårene for de gentagne græske kriselån.

Nu har revisionsretten udgivet en kritisk rapport som kritiserer EU-Kommissionens ”håndtering,” men det har været umuligt for revisorerne at vurdere centralbankens rolle.

”I overensstemmelse med Revisionsrettens mandat til at undersøge, hvor effektiv ECB’s forvaltning er i operationel henseende, har vi forsøgt at undersøge dens involvering i de økonomiske tilpasningsprogrammer for Grækenland. ECB satte imidlertid spørgsmålstegn ved Revisionsrettens mandat i denne henseende og udleverede ikke tilstrækkelig dokumentation, og vi kan derfor ikke rapportere om ECB’s rolle i forbindelse med de græske programmer,” skriver revisionsretten i sin rapport ”Kommissionens intervention i den græske finanskrise.”
 
Det fremgår af rapporten, at det var EU-parlamentet, som udtrykkeligt havde bedt om en granskning af centralbankens rolle i forløbet. Men altså uden held, og det er ikke første gang ECB nægter at lade sig se i kortene, understreger revisionsretten.
Folkebevægelsen mod EU’s parlamentsmedlem, Rina Ronja Kari kritiserer, at den Europæiske Centralbank ”gemmer sig” i denne sag.

- Jeg synes det er fuldstændig forrykt, at ECB har nægtet at deltage. De har haft en særlig rolle og et særligt ansvar i forhold til Grækenland, og derfor skylder de på alle måder offentligheden at bidrage åbent til en kritisk gennemgang af forløbet og konsekvenserne. Det er typisk EU-systemet, når dem med magten får lov at gemme sig på denne her måde, siger hun.

Også den tidligere græske finansminister, Yanis Varoufakis har – ikke overraskende – kritiseret bankens lukkethed.
- ECB’s skandaløse afvisning af at stå til ansvar og være åben fortsætter. Ved at afvise at frigive basale informationer om dets krig mod det græske folk, sikrer ECB sig en plads i historien som en fjende af det europæiske demokrati, skriver han på Twitter.

Økonomisk armvridning

Rapporten sætter spot på situationen i 2015, hvor ECB tog en beslutning som øjeblikkeligt fordyrede de græske bankers kortfristede lån.

”Den 4. februar 2015 besluttede ECB at suspendere den undtagelse, der gjorde det muligt at bruge græske statsobligationer som sikkerhed for lån, og forøgede dermed automatisk bankernes omkostninger ved kortfristede lån. Det stod ikke klart, om beslutningen var koordineret med de partnere, der var involveret i andet program,” hedder det i fodnote 35 i rapporten.

Beslutningen kom på et tidspunkt, hvor der var hårde forhandlinger mellem Trojkaen og Syriza-regeringen om en tredje ”lånepakke.” Og beslutningen blev af mange tolket som et skridt der skulle lægge ekstra pres på den venstreorienterede regering, som forsøgte at komme ud af de aftaler, som de tidligere regeringer havde indgået med Trojkaen. 

Revisionsretten er i tvivl om, hvem der egentlig tog beslutningen:
- Det er uklart, om beslutningen blev koordineret, med de involverede parter i den anden låneaftale, skriver de, og noterer at Eurogruppen (af finansministre red.) senere på måneden forlængede den anden låneaftale i fire måneder.

Program på usikker grund

Revisionsrapporten handler om at forsøge at sætte de angivelige mål med lånepakkerne op imod resultaterne. Det handler med andre ord om de tre lånepakkers ”effektivitet” sådan i makroøkonomisk forstand. Den forholder sig ikke til den pris, som det græske folk har betalt for syv års nedskæringspolitik, heller ikke spørgsmålet om man i kampens hede har krænket grundlæggende faglige rettigheder indgår i revisionrettens regnskab.

Set i forhold til de erklærede mål med Trojkaens aftaler med den græske regering, så er der grund til kritik, konstaterer rapporten.

- Programmerne støttede reformer og afværgede en græsk bankerot. Men landets evne til at finansiere sig selv på de finansielle markeder forbliver en udfordring, siger Baudilio Tomé Muguruza, som er ansvarlig for reporten.
Og den understreger at betingelserne for lånene hverken var ”ordentlig prioriterede efter vigtighed, eller en del af en bredere strategi for Grækenland.”

”Desuden var programmernes makroøkonomiske antagelser dårligt underbygget. Samarbejdet med andre institutioner (som IMF) var effektive men uformelle,” hedder det.

Rapporten forklarer, hvordan der ikke var nogle retningslinjer eller bestemte procedure for samarbejdet mellem institutionerne og processen blev ikke formelt dokumenteret. Hvilket selvfølgelig påvirker gennemsigtigheden af hele processen.
Her er revisionsretten tæt på at give Varofakis ret, den tidligere finansminister har selv deltaget i Eurogruppens møder, i den korte tid han var finansminister. Og han kalder Trojkaen og Eurogruppens beslutningsproces omkring de græske lån for et ”demokratisk sort hul i Europa.”

Overordnet understreger revisorerne, at låneprogrammernes mål kun er nået i begrænset omfang, og at Grækenland ikke efter syv år med Trojkaens program er i stand til at stå på egne ben og finansierer sig via de internationale lånemarkeder.

Katastrofal håndtering

Rina Ronja Kari hæfter sig ved de sociale konsekvenser af Trojkaens og dermed EU-kommissionen optræden over for Grækenland

- Rapporten afdækker en katastrofale håndtering af Grækenland, hvor program efter program har tvunget grækerne ud i voldsomme nedskæringer, med store sociale problemer til følge. Samtidig har Trojka’en nærmest konsekvens ignoreret, at nedskæringspolitikken netop ville medføre en mindre økonomi, og dermed en større gæld i procentsats. Det burde ikke have været en overraskelse, at det ville blive konsekvenserne, og det synes jeg også rapporten afdækker meget fint, siger hun.

For trods målet om ”balance”, så er den græske statsgæld øget støt siden 2010.

- Men de værste konsekvenser er naturligvis de menneskelige. Alt for mange mennesker har lidt voldsomt under nedskæringsprogrammerne, hvor folk ikke bare er blevet arbejdsløse, men er blevet ekstremt fattige med svært ved at få råd til de basale ting som husleje, mad og medicin. Det er en social katastrofe, siger Rina Ronja Kari.

- Rapporten afslører klart, at Kommissionen manglede et solidt grundlag for at gennemtvinge den økonomiske politik. Der manglede f.eks. grundlag for de mange antagelser om, hvordan økonomien ville udvikle sig. Dermed er grækerne blevet en slags prøveklud, med katastrofale sociale konsekvenser, siger hun. (brink)



Back to Top