Bookmark and Share

Demokratiser Europa


Den tidligere græske finansminister, Yanis Varoufakis satser på bred europæisk bevægelse for forandring

Efter nedkæmpelsen af ”Athens forår” satser den tidligere græske finansminister, Yanis Varoufakis på en bred europæisk bevægelse for forandring
27. oktober 2015

Siden det seneste græske valg, hvor SYRIZA genvandt magten efter sin ko-vending og accept af den nedskæringspolitik, som partiet oprindeligt gik til valg på at bekæmpe, har den tidligere finansminister, Yanis Varoufakis rejst Europa tyndt og talt for en ny bevægelse for forandring. Han tror ikke på, at forandring er mulig i det nuværende euro-samarbejde, men samtidig er han ikke klar til at bryde eurozonen op. Det forklarer han i stort interview med ”OpenDemocracy”.

Han tror ikke på at en udmeldelse af EU er en vej.

- Jeg tror, at det er vigtigt ikke at falde i den nationalistiske fælde og tro, at du kan trække dig tilbage i nationalstatens kokon. Det betyder ikke, at vi skal følge Bruxelles. Jeg går ikke ind for at blive i EU og spille spillet. Det mener jeg at have bevist uden for en enhver rimelig tvivl. Jeg tror på at blive for at undergrave reglerne. Sågar at gå ind i kampagner for civil ulydighed indenfor. Det er for mig venstrefløjens strategi. Ikke lexit, siger Varoufakis.

Den nye pan-eruopæiske platform skal ikke være et parti men en bevægelse, som kan rumme folk fra mange partier og bevægelser rundt om i Europa. Og der er også plads til EU-modstandere, understreger han i interviewet. Han forventer at at bevægelsen præsenterer et manifest ”inden jul” i år.

SYRIZA væltede sig selv

Det er Varoufakis erfaringer med Eurogruppes finansministre, dengang SYRIZA forsøgte at sige nej til yderligere nedskæringer og liberaliseringer i Grækenland, som har fået ham til at konkludere, at der er brug for en pan-europæisk bevægelse for forandring.

- Ideen kom efter det, jeg kalder ”Athens forår”, blev smadret i sommers. Det blev lysende klart, at på nationalstats-niveau kan du end ikke stille forslag, som angår dit eget land, tilbage er kun forslag som omfatter eurozonen som helhed. Jeg oplevede eurogruppen (eurolandenes finansministre, red.) på tæt hold, og det var åbenlyst, at det ikke er et forum for diskussioner om, hvordan man kan stabilisere Europas sociale økonomi, eller hvordan den kan demokratiseres. Det er simpelthen umuligt – det kan ikke lade sig gøre Så, når vores regering effektivt væltede sig selv – for det var hvad, den gjorde – vi væltede os selv, vores program, siger Varoufakis.

- Et selv-kup?

- Ja, men det var selvfølgelig præcis trojkaens intention. Det er det, de virkelig nyder at gøre. Ikke bare at løbe fra alt vi har sagt, men også tvinge os til at være dem, der skal gennemføre det selvsamme program, som vi afskyede, og som vi var valgt til at udfordre, siger Varoufakis.

Grækenland som symptom

Yanis Varoufakis mener, at den græske krise er et tegn på en dybere krise for eurozonen.
- Hvis min diagnose er rigtig, så er det der sker i Grækenland en refleks – et ekko – af en meger dybere krise i eurozonen, som ikke kan løses på nationalt niveau. Den åbenbare konklusion på det er, at enten argumenterer du for en opløsning af den monetære union, og så kan du igen tale om en meningsfuld national politik. Eller du må tale for en pan-europæisk bevægelse over hele eurozonen. Det er enten eller, siger han.

Varoufakis erkender, at en opløsning af eurozonen appellerer til mange og at debatten foregår i hele EU.
- Men det appellerer ikke til mig. Ikke fordi jeg har illusioner om Bruxelles, Frankfurt (Centralbankens hovedsæde, red.) og den Europæiske Union. Jeg har talt og skrevet meget imod selv EU’s DNA. Men, et er at kritiserer institutioner som EU, kritiserer den måde den er skruet sammen på og den måde den fungerer. Det er straks noget andet at sige, at man burde demontere EU, siger Varoufakis.

Han mener ikke, at det er muligt at vende tilbage til situationen inden eurozonen blev etableret.
- Den findes ikke mere. Vi er gået af en vej mod en delvis union, uanset hvor giftig den er, hvis vi forsøger at trække os baglæns så falder vi, siger Varoufakis.

Han mener, at det var det der skete i 1920’erne da man ”gik fra guldet”. Guldstandarden var ikke formelt en mønt-union, men den var meget stærk.
- Fragmenteringen af guldstandarden førte til apokalyptiske menneskelige tab, og jeg frygter, at det samme ville ske, siger han.

En enkel radikal idé

Det er på baggrund af de erfaringer, at Varoufakis er nået frem til, at en eruopæisk bevægelse er ”den eneste løsning”, selvom han medgiver, at det kan lyde utopisk, så kan det koges ned til en meget simpel – men radikal idé: Demokratiser Europa.

- Folk vil måske sige: ”Bah, Europa er demokratisk.”  Nej, det er ej. Ikke demokratisk overhovedet. Så at demokratisere er faktisk en meget radikal idé, som er imod hver eneste fiber i kroppen og sjælen på folk i Bruxelles, siger Yanis Varoufakis.

EU opstod som et kartel

Spørgsmålet om et demokratisk Europa hænger sammen med, at EU og Europa ikke er det samme, understreger han.

- Problemet med EU er, at det har alle regalierne, som hører til en overnational stat, uden at være det. Det er ikke kun, at EU ikke formelt er en stat. Dets DNA, dets historie er helt anderledes fra den måde stater opstår, siger Varoufakis.

Ifølge ham opstår stater i en poltisk proces som har til formål at stabilisere sociale konflikter.
- Europa og Bruxelles opstod ikke sådan. EU dukkede op som et sværindustri-kartel. Det startede med kul og stål, som indoptog bænder, banker og siden bil- og serviceindustri osv. Det var et forsøg på at skabe stabile priser og begrænse konkurrencen… Ideen var at stabilisere priserne og stoppe kampen mellem tysk, fransk, norditaliensk og hollandsk industri, den slags. Der er enorm forskel på en stat skabt for at stabiliserer klassekonflikter og det administrative personale i et kartel, siger han. (brink)

 



Back to Top