Bookmark and Share

Faglige rettigheder under stigende pres i Europa


Den Europæiske Faglige Sammenslutnings generalsekretær, Bernadette Segol i spidsen for demonstrationen i sidste uge i Vilnius

Storstrejke fredag i Finland mod indgreb i overenskomster, i Storbritannien angriber den konservative regering strejkeretten og Litauns regering følger i samme fodspor
16. september 2015

Tog, busser og fly står bomstille fredag i Finland, til gengæld marcherer politifolk i samlet flok, når de tre faglige hovedorganisationer kalder til storstrejke imod regeringsindgreb
Finlands tre faglige landsorganisationer opfordrer sine medlemmer til at strejke på fredag, og foreløbige meldinger tyder på stor opbakning til at aktionerer. Titusinder ventes at deltage i protesterne og demonstrationerne.

Strejken er den første politiske proteststrejke i mands mind i Finland. Men det er også intet mindre end fagbevægelsen uafhængighed og ret til at indgå overenskomster uden statslig indblanding, der ifølge fagbevægelsen er på spil.

Efter at trepartsforhandlinger om at øge ”konkurrenceevnen” brød sammen i august, har den finske højreregering fremlagt et lovforslag, som dikterer hvilke forringelser, der skal indgå i de næste landsdækkende overenskomster.  De finske lønmodtagere skal have fjernet to fridage, og de offentlig ansatte får skåret deres ferie ned med otte dage. Der indføres karensdag ved sygdom og sygedagpengene nedsættes. Samtidig bliver overtidssatser og søndagstillæg reduceres.

Fagbevægelsen opfatter indgrebet som et alvorligt brud på den nordiske model og et angreb på fagbevægelsens frihed til at indgå overenskomster. Så regeringen forslag er i strid med både ILO’s kernekonventioner, Europarådets sociale charter og den finske grundlov, mener fagbevægelsen.

- Demonstrationen er lønmodtagernes første store samlede engagement i sagen. Der kommer flere, hvis regeringen ikke vender tilbage til den normale dagsorden, siger formanden for den største landsorganisation, SAK, Lauri Lyly.

Den finske fagbevægelse fik i sidste uge opbakning fra de øvrige nordiske landes fagbevægelser.

Strejkeret i benlås

Samtidig er det britiske parlament langt i sin behandling af et lovforslag, som skal stække de britiske fagforeningers muligheder for at bruge strejkevåbnet.

Den konservative regering har brugt sommeren efter dens valgsejr til at forbered et lovforslag, som er et frontalt angreb på fagbevægelsen. Lovforslaget er netop vedtaget ved andenbehandling i Underhuset, og med de konservatives komfortable flertal i Underhuset tyder alt på, at det bliver vedtaget.

Loven foreskriver en række snublesnore, som skal forhindre fagbevægelsen i at etablerer strejker. F.eks. skal mindst halvdelen af en fagforenings medlemmer deltage i en afstemning om igangsættelse af en strejke. Når det gælder konflikter, som berører offentlig virksomhed, så skal mindst 40 procent af fagforeningens medlemmer stemme for strejken.

Frit slag for skrubrækkere

Endelig og ikke mindst, så foreskriver loven arbejdsgiverne skal have frit slag til at bruge skruebrækkere, til at udføre strejkeramt arbejde .

Udover de håndfaste begrænsninger i strejkeretten så skal fagforeningernes muligheder for frit at bruge sine midler til kampagner og støtte til politiske partier begrænses.

Formanden for det største forbund, Unison, Dave Prentis peger på det ideologiske mål med loven:
- At angribe både strejkeretten og vores mulighed for at organisere er bare endnu et udtryk for, at regeringens mål er at svække vores muligheder for at rekruttere, organisere og repræsentere vores medlemmer, siger han.

Litauen

I sidste uge demonstrerede fagbevægelsen i Litauen mod angreb på deres faglige rettigheder, den litauiske regering er på vej med nyt lovforslag, som bl.a. dikterer lønsænkninger, og letter adgangen til at fyre folk, det skal efter forslaget kunne ske med tre dages varsel og uden nogen begrundelse.
Generalsekretæren for den Europæiske Faglige Sammenslutning, Bernadette Segol deltog og opsummerede den bølge af angreb, som skyller hen over europæisk fagbevægelse:

- Vi er rystet over forslagene til nye arbejdsmarkedslove. I Litauen som andre steder i Europa forventes det, at arbejderne betaler prisen for krisen med lønsænkninger, længere arbejdstid, usikre jobs og angreb på fagforeningerne, sagde hun.

Hun forsikrede om, at EFS vil kæmpe for at forsvare faglige organisationer overalt i Europa.
- Vi vil insistere på fagforeningernes autonomi og ret til at repræsentere arbejderne. Litauen er ikke det eneste land i EU, hvor strejkeretten er truet. Vi er fast besluttet på at forsvare denne fundamentale menneskelige rettighed, som har været indskrevet i international lov i mere end et halvt århundrede, sagde Bernadette Segol. (brink)



Back to Top