Bookmark and Share

Dansk Byggeri: De er jo billigere – derfor


- Det vil fortsætte, det er et spørgsmål om at disciplinere vores medlemmer til ikke at stille lønkrav. Jeg kender ikke Dansk Byggeris smertegrænse, hvis de har nogen, siger Henrik Lippert

Et forsigtigt skøn Dansk byggeri siger, at der kommet mindst 5.000 flere udenlandske arbejdere på byggepladserne det sidste år, samtidig arbejdsløsheden vokset med 1.000 blandt de forsikrede danske bygningsarbejdere. Det skønnes nu at 10 procent eller 15.000 af arbejdsstyrken i byggebranchen er udenlandsk.
27. september 2011

- Dansk Byggeri forklarer det med, at den udenlandske arbejdskraft er billigere, derfor efterspørges den. Er det ikke bare sådan det er?

- Det har de fuldstændig ret i – og det er helt uholdbart. Sådan er det, det har vi påpeget og kæmpet med længe, derfor har vi stillet krav ved overenskomstforhandlingerne og til den kommende regering, siger Henrik Lippert, formand for Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening.

- Det er uholdbart, fordi vores kolleger trykkes enten på lønnen eller helt ud af pladserne. Konkurrencevilkårene er ikke ens, fordi vores medlemmer knap ville kunne leve for det, udenlandske arbejdere går for, siger han.

På minimumsvilkår

Fagbevægelsen står overfor to problemer, når det gælder social dumping, mener Henrik Lippert.
- Et er dem, som totalt omgår overenskomsterne. Der udbydes masser af udenlandsk arbejdskraft ned til 70 – 80 kr. i timen. Men selv der, hvor man følger overenskomsten med minimallønsatser, er der løndumping. De udenlandske arbejdere på minimalløn får en løn, som deres danske kolleger ikke kan leve af, siger han.

- Dansk Byggeri har tidligere sagt, at de også er imod løndumping?

- Overordnet har Dansk Byggeri en interesse i at trykke lønnen, sådan har det altid været. Jeg har ikke oplevet en overenskomst uden de stillede krav om det. Vores er at skaffe økonomi i overenskomsten og et rimeligt udkomme, siger Henrik Lippert.

Klapjagt

Senest har DB’s direktør, Peter Stenholm advaret mod klapjagt på udenlandske virksomheder i byggeriet. Det er sagen om et litauisk firma, som ”tørrede op efter Løkke” i Statsministeriet. Firmaet lagde gulve hos statsministeren uden overenskomst.

Fagforeningen rejste sagen som eksempel på manglende kontrol med den udenlandske arbejdskraft.
- En sådan historie viser først og fremmest, at vi har meget lang vej endnu i forhold til at anerkende vilkårene i et åbent Europa. Det kan komme til at ligne en klapjagt, som kan ende med, at vi i stedet lukker os mod alt, hvad der er udenlandsk alene af frygt for at blive hængt ud, skrev Peter Stenholm i dagbladet Licitationen.

- Tyder det ikke på, at Dansk Byggeri vil have meget mere udenlandsk konkurrence?

- Det vil fortsætte, det er et spørgsmål om at disciplinere vores medlemmer til ikke at stille lønkrav. Jeg kender ikke Dansk Byggeris smertegrænse, hvis de har nogen. Men det har skabt uro i deres egne rækker, mange arbejdsgivere har ikke interesse i det her, siger Henrik Lippert.

- Der er arbejdsgivere, som baserer deres forretning på en veluddannet arbejdskraft, som de er interesseret i at beholde. Mens andre er hamrende ligeglade., siger han.

Krav til ny regering

De nye tal understreger de krav, som byggefagene længe har rejst om øget kontrol med den udenlandske arbejdskraft, mener Henrik Lippert.
- Der skal en øget kontrol med den her arbejdskraft, sådan som BAT-kartellet har krævet. Foreløbig er fagbevægelsen alene på banen, det må en ny regering tage fat på straks, siger han.

Han mener også der er grund til at se på skatteforholdene for den udenlandske arbejdskraft. Som reglerne er nu, betaler udstationerede arbejdere ikke skat i Danmark det første halve år.
- Jeg kan forstå at det gælder montører, som kommer som specialister og sætter en maskine op, Men hvorfor det skal gælde folk som lægger sten, fatter jeg ikke. Det betyder kun, at vores lønninger trykkes og der kommer ikke så meget som en bøjet femører ind i skattekroner, siger Henrik Lippert.

Social protokol

På den korte bane er der brug for en kraftig oprustning af kontrollen med udstationerende firmaer fra de andre EU-lande. Men på længere sigt, skal der rokkes ved EU-lovgivningen, mener han.

- Vi kan gøre vores fagligt, og Folketinget kan gøre noget. Men overordnet et det et spørgsmål om EU. Den historiske erfaring er, at rejsende arbejdskraft altid vil være løntrykkende. Derfor er der brug for en social protokol i EU, som sikrer de faglige rettigheder forrang for de andre friheder i det indre marked. EU skal respektere overenskomsterne og vores ret til at konflikte for dem, siger Henrik Lippert. (brink)



Back to Top