Bookmark and Share

Chauffører vandt i parlamentet


Fra EFT's demonstration 2. marts 2010

Onsdag afviste EU-parlamentet forslag om at selvstændige vognmænd fortsat kan køre mere end 80 timer om ugen
17. juni 2010

Det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF kom helt i hus med deres kampagne, da parlamentet i går endeligt afviste et forslag om at lade vognmænd fortsætte med at køre op til 86 timer om ugen.

EU-parlamentet afviste med 368 stemmer mod 301, at vognmændene fortsat skal undtages for arbejdstidsdirektiver for vejtransport fra 2002.

I sidste måned demonstrerede fagforeningerne mod forslaget med en vognkortege foran kommissionen i Bruxelles, samtidig med at parlamentets arbejdsmarkedsudvalg vedtog det samme.

Transportarbejderforbundet har både peget på social dumping og sikkerheden på vejene, som argumenter for at sikre sammen vilkår for alle erhvervschauffører. Der er mange eksempler på ”arme- og ben” selvstændige i transportbranchen, som arbejder under kummerlige vilkår.

EU-kommissionen havde støtte i ministerrådet til at gøre undtagelsen permanent. Direktivet er fra 2002 og vognmændenes undtagelse fra reglen skulle være udfaset marts 2009. Det fik kommissionen til at foreslå, at gøre den permanent, men med gårsdagens vedtagelse er der endelig sat en stopper for den trafik. Selvstændige chauffører skal i fremtiden følge arbejdstidsdirektivet, med dets køre- hviletidsregler og en normal arbejdsuge på maks. 48 timer. Som dog kan forlænges til 60 timer, hvis timerne udlignes over en fire måneders periode. (brink)



Back to Top