Bookmark and Share

Chauffører opfordrer EU-Parlamentet til at afvise forslag on vejtransport




Det Europæiske Transportarbejderforbund, ETF opfordrer EU-Parlamentet til at stoppe forslag fra udvalg, som ifølge chaufførerne giver grønt lys til dumping på landevejene
12. juni 2018

I sidste uge vedtog EU-Parlamentets Transportudvalg tre betænkninger, som alle handler om den såkaldte mobilitets-pakke, som pt. behandles i EU-systemet.

ETF var rasende, og kaldte det en sejr for ”udbytningen”, da udvalget i sidste uge vedtog de tre betænkninger om chaufførernes køre- hviletid, udstationeringsdirektivet og om cabotagekørsel.

”MEP’erne i Transportudvalgets har stemt imod vejsikkerhed og kvalitetsjob til Europas tre millioner professionelle chauffører. Udvalgets betænkninger til mobilitets-pakken vil betyde, at transportarbejderne udelukkes fra udstationeringsdirektivet – og nægter chaufførerne ret til en fair løn, når de krydser grænserne. Det betyder også mindre hviletid hver måned, og giver arbejdsgiverne mulighed for at holde chaufførerne på vejene i tre uger med kun 24-timers hvile,” lød det i sidste uge fra ETF.

Betænkningerne vil, hvis parlamentet ikke reagere, være det forhandlingsmandat, som Transportudvalget møder op med, når mobilitetspakken skal forhandles med Kommissionen og Ministerrådet, den såkaldte trilog. Hvor de tre EU-institutioner forhandler bag lukkede døre.

I første omgang kræver det, at 76 medlemmer af parlamentet skriver under på, at de ønsker sagen genåbnet, så der kan stilles ændringsforslag til betænkningerne.
Ifølge Folkebevægelsens kontor i Bruxelles er det lykkedes at samle de nødvendige underskrifter. Så det samlede parlament torsdag skal tage stilling til, om plenarforsamlingen skal forholde stemme om de tre betænkninger. Med andre ord skal

MEP’erne afgøre om de vil behandle sagen, hvis det bliver et ja, så kommer sagen på dagsordenen til juli, og det bliver muligt at stille ændringsforslag.

To udvalg to holdninger

Nu opfordrer de i et brev til parlamentsmedlemmer til at afvise Transportudvalgets mandat i to af de tre tilfælde.
ETF mener, at det ville være helt forkert, hvis parlamentet møder op til de såkaldte trilog-forhandlinger med udvalgets indstilling, fordi det ikke er mere end en måned siden, at Beskæftigelsesudvalget vedtog en betænkning´, ”med stik modsat holdning”, som ETF skriver i sin opfordring til MEP’erne om at trække deres mandat til udvalget tilbage.

ETF mener, at Tranportudvalget udelukker chaufførerne fra udstationeringsdirektivet, som jo i princippet skulle betyde lige løn for samme arbejde samme sted. Ifølge den betænkning der ligger, så bliver grænseoverskridende transporter ikke omfattet af udstationeringsdirektivet. Dog vil den såkaldte cabotagekørsel være underlagt udstationeringsdirektivet.

Men det betyder, ifølge ETF, at det bliver muligt at køre faste transporter fra f.eks. Finland til Tyskland, hvor aflønningen bliver så lav som 250 euro om måneden, argumenterer ETF.

Og de opsummerede forslaget om køre- hviletid sådan her:
- For at gøre det muligt for chaufførerne at komme hjem hver tredje uge vælger Transportudvalget at koncentrere køretiden de første tre uger af måneden, og hviletiden i slutningen af måneden. Det fører til akkumuleret træthed hos chaufførerne med konsekvenser for sikkerheden på vejene og for chaufførerne. Udvalgets beslutning griber ind i chaufførernes planlægning og betaling, og lægger pres på de rettigheder og goder, som er opnået gennem de sidste årtiers kollektive overenskomster, skriver de i brevet til MEP’erne.

Kapløb mod bunden

Og løsningen er slet ikke nogen løsning:

- Desværre er Transportudvalgets løsning ikke en holdbar løsning for chaufførernes muligheder for at komme hjem: Hvis chaufførerne vælger at holde den ugentlig hviletid hjemme, så skal arbejdsgiverne sørge for muligheden for det, men hvis chaufføren vælger at holde det et andet sted, så er en enkel underskrevet blanket nok til at fjerne arbejdsgiverens pligt til at betale rejseomkostningerne. Chaufførerne står tilbage med ansvaret for, hvor de opholder sig, hedder det.

Derfor er det ikke svært at se, at Transportudvalgets position repræsenterer et kapløb mod bunden for arbejdsvilkårene i vejtransporten, advarer ETF. (brink)

 



Back to Top