Bookmark and Share

CETA modstand fortsætter


Demonstration sidste år i Wien, nu skal parlamentet debatterer en halv million vælgeres krav om folkeafstemning

Halv million østrigere kræver folkeafstemning og europaparlamentets franske socialdemokrater trækker i nødbremse inden afstemning i EU-parlamentet
03. februar 2017

Her to uger før EU-parlamentet skal stemme om CETA aftalen med Canada opfordrer de franske socialdemokrater i parlamentet den socialdemokratiske gruppe (S&D) til at få en ”dybtgående debat om spørgsmålet, skriver EURACTIV France.

Afstemningerne i parlamentsudvalgene har vist, at socialdemokraterne er splittet i spørgsmålet om CETA, mens det kun var det danske S&D medlem af beskæftigelsesudvalget som stemte for at godkende CETA, så har de socialdemokratiske stemmer været splittet i andre udvalg, som har anbefalet ratificering. Den splittelse er gruppen nød til at adressere, mener de.

De franske socialdemokrater ønsker en debat om en ”fair tilgang til handel, for sammen at definere en ny doktrin for international handel.” skriver EURACTIV.

De mener at juraen i CETA er for vag, og at det kan underminere EU-landenes ret til at lovgive.

Samtidig overvejer socialisterne i det franske parlament at foreslå, at CETA ikke skal ratificeres af det franske parlament men ved en folkeafstemning. Hvis det vedtages, så kan det skabe betyde seriøse problemer for aftalen, skriver EURACTIV.

Folkesag i Østrig

Samtidig er modstanden mod både CETA og de to andre aftaler, TTIP og TiSA ved at udvikle sig til en folkesag i Østrig.

Her har et krav om at sende handelsaftalerne til folkeafstemning samlet mere end 560.000 underskrifter på blot en uge. Det er otte procent af befolkningen, som har skrevet under.

I Østrig kræver det 100.000 underskrifter, hvis et krav skal tages op i parlamentet, men mere end fem gange så mange har altså skrevet under på kravet. Initiativtagerne vil nu bruge resultatet til at lægge pres på parlamentet for en folkeafstemning om de tre aftaler.

- De mere end en halv million underskrifter bør være et wake up call til de østrigske parlamentsmedlemmer. De kan på ingen måde vedtage CETA nu, siger Alexander Egit fra Greenpeace Østrig.
Ifølge EurActiv vil østrigske parlament snart debattere kravet om en folkeafstemning om aftalerne. (brink)

 



Back to Top