Bookmark and Share

Brug for opgør med den fri bevægelighed




S-formand Mette Frederiksen åbner for opgør med ”EU’s fire friheders” forrang, men der er brug for at gå hele vejen og få en social protokol, som sætter faglige rettigheder øverst, mener Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen
22. august 2017
Se også
  • Mette Frederiksens kronik i Politiken er kun for abbonenter, men er fyldig omtalt på Piopio: En ny vision for EU

    Finn Sørensen kronik: Fri bevægelighed står i vejen for sociale fremskridt

  • Før sommerferien præsenterede den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen partiets nye vision for EU. Blandt de fem hovedprioriteter for partiet er et opgør med EU’s ”grundlov”, den fri bevægelighed for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser.

    ”For det tredje må og skal den frie bevægelighed også være en retfærdig bevægelighed. I store dele af EU oplever lønmodtagerne et pres på deres lønninger, arbejdsvilkår og grundlæggende rettigheder. Det skaber ulighed og frustration. Problemet er, at den fri bevægelighed af arbejdskraft, tjenesteydelser, kapital og varer har forrang for alt andet. Det holder ikke i længden, hvis der skal skabes sociale fremskridt,” skriver hun.

    - Måske er svaret en egentlig social protokol i EU. Den har potentialet til at beskytte vores velfærdsydelser samt de rettigheder, vi har på det danske arbejdsmarked. I hvert fald må almindelige menneskers ve og vel være det vigtigste, skriver Mette Frederiksen.

    Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS har siden 2008 peget på behovet for en Social Protokol, som en del af EU’s traktatgrundlag, en protokol som endegyldigt sætter de faglige rettigheder over de ”fire friheder”.

    - Det spørgsmål der rejser sig på baggrund af Mette Frederiksens kronik er selvfølgelig: Hvad vil socialdemokratiet bruge den erkendelse til? Og har vi på venstrefløjen nu nye samarbejdsmuligheder for at gøre noget ved problemet, skriver Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen i en kronik i Politiken fredag. Han hæfter sig ved, at Mette Frederiksen, bortset fra et ”måske” til en social protokol, ikke præsenterer nogle konkrete forslag.

    Han opfordrer socialdemokratiet til at gå hele vejen og sætte en social protokol på dagsordenen. Han mener Socialdemokratiet ”Bør forpligte sig til at rejse den Europæiske Faglige Sammenslutnings krav om en social protokol.”

    - EFS formulerede sit forslag i 2008, umiddelbart efter Laval-dommen som den daværende generalsekretær John Monks kaldte en ”licens til social dumping”. Der er tale om et meget stringent juridisk dokument, som slår fast, at de økonomiske friheder ikke må fortolkes så de begrænser faglige og sociale rettigheder, sidstnævnte skal være overordnet (have forrang for!) de økonomiske friheder. LO og socialdemokratierne i de nordiske lande (herunder det danske) har vedtaget kravet, alligevel skriver Mette Frederiksen at det ”måske” er en løsning. Hvorfor kun ”måske”? Hun må forpligte sig til, som kommende statsminister, at rejse kravet i Det Europæiske Råd, skriver Finn Sørensen.

    Intensiver kampen mod social dumping

    Mette Frederiksen peger i sin kronik på, at der er brug for at intensivere kampen mod social dumping.

    - Vi har stadig problemer med virksomheder, der omgår reglerne. Medarbejdere, der reelt er ansat i et fuldtidsjobs, men på en måde, hvor de ikke har de rettigheder, der normalt følger med. Det skaber en unfair konkurrence for dansk erhvervsliv og dårligere arbejdsvilkår for danske lønmodtagere. I det hele taget hænger bedre løn og vilkår nøje sammen med muligheden for, at man som lønmodtager fagligt kan organisere sig – det skal EU understøtte, ikke bekæmpe, skriver Mette Frederiksen.

    Finn Sørensen advarer i sin kronik mod snakken om velfærdsturisme, og kritiserer, at S stemte med de borgerlige i Folketinget i vedtagelse, som handler om at sikre, at EU ikke udvikler sig i retning af en social union.

    - Det er en farlig kurs, Socialdemokratiet er slået ind på her. Bag de borgerliges snak om at EU ikke må udvikle sig til en social union ligger et ønske om at begrænse de udenlandske arbejderes adgang til social sikring, og at slå hul på princippet om universelle velfærdsydelser. Derfor snakken om at bekæmpe ”velfærdsturisme”, og forsøget på i stigende grad at indføre optjeningsprincipper for adgang til danske velfærdsydelser. Det er en manøvre, der skal bortlede opmærksomheden fra, at de borgerlige partier dybest set er godt tilfredse med den øgede konkurrence blandt arbejderne og ikke har tænkt sig at gøre noget som helst ved de negative følger af den fri bevægelighed, skriver han.

    Ifølge Finn Sørensen, så kan der gøres meget mere – også inden for EU-rettens rammer.

    - Det skal anerkendes, at vi med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister styrkede kontrolindsatsen og skærpede reglerne over for de udenlandske virksomheder. Vi fik også indskærpet statslige myndigheders og virksomheders forpligtelse til at overholde ILO konvention 94, for at forhindre at statslige kroner bliver brugt til løndumping i de virksomheder, som staten skriver kontrakt med. Men der kan og skal gøres meget mere. Vi skal pumpe endnu flere penge i kontrol med de udenlandske virksomheder, for det er dokumenteret at det er en god investering. Vi skal pålægge alle offentlige myndigheder og virksomheder – også de kommunale og regionale – at stille krav om arbejdsklausuler, når de skriver kontrakter med private virksomheder, og til at føre kontrol med at reglerne bliver overholdt hele vejen ned igennem leverandørkæden. Ikke en eneste skattekrone skal gå til social dumping. Vi skal indføre en generel lovgivning om kædeansvar på hele arbejdsmarkedet, så der kan blive fair konkurrence. Og vi skal pålægge alle virksomheder at slå de ledige job op på jobnet.dk, så her boende får en chance for at byde på de ledige job, i stedet for at importere arbejdskraft ude fra, skriver han.

    Civil ulydighed

    - Det bliver selvfølgelig ingen let sag. Vi skal ikke stikke folk blår i øjnene. EFS krav om en social protokol er i realiteten en traktatændring, det vil derfor kræve enstemmighed blandt alle medlemslande. De andre ændringer vi foreslår, vil i praksis være lige så svære at gennemføre. Men hvad er alternativet – ud over at gennemføre reglerne selv i dansk lov, og tage kampen med Kommissionen og de andre medlemslande. Det er Enhedslisten helt parat til, og det er nødvendigt med den form for ”civil ulydighed” hvis man skal igennem med noget som helst i EU, skriver Finn Sørensen. (brink)

     

     

     



    Back to Top