Bookmark and Share

Brug for europæisk strejkeret?


Græske arbejdere på gade mod nedskæringer og overgreb på faglige rettigheder

Dommere fra flere EU-lande kritiserer de konstante angreb på faglige rettigheder i kølvandet på EU’s sparepolitik – en slags europæisk strejkeret kan blive svaret, mener de
24. juni 2013

Dommere fra en række EU-lande kritiserede på en konference fredag i Berlin den bølge af angreb på de faglige rettigheder, som fejer hen over EU-landene i disse år. Flere af juristerne talte for at få undersøgt mulighederne for at kræve en slags europæisk strejkeret som forsvar for de grundlæggende sociale og faglige rettigheder, rapporterer den norske netavis frifagbevegelse.no.

Juristerne mener ikke, at EU’s charter om grundlæggende rettigheder har vist sig at være et tilstrækkeligt værn. Selvom charteret garanterer grundlæggende rettigheder som informationspligt over for ansatte, ret til kollektive forhandlinger, strejkeret og sikring mod usaglig opsigelse, så viser praksis at de rettigheder krænkes i mange EU-lande i ly af krisepolitikken.

- Kan det tænkes, at vi kan udforme en form for europæiske strejkeret? Jeg er klar over, at det er en vanskelig sag, men måske bør vi begynde at på det, sagde den italienske dommer Gualtiera Michelini, medlem av appelretten i Rom.

At der er behov for at sikre de faglige rettigheder mod svare igen på de mange angreb på de faglige rettigheder fremgik da også af de rapporter som dommere fra Portugal, Spanien, Italien og Grækenland fremlagde på konferencen, som var organiseret af organisationen MEDEL, som samler dommere og jurister som arbejder for demokrati og sociale rettigheder.

I alle fire EU lande er der omfattende angreb på de faglige og sociale rettigheder, det sker under dække af den nedskæringspolitik, som er dikteret af Trojkaen (EU, Centralbanken og Valutafonden).

Den portugisiske statsadvokat Viriato Reis opsummerede situationen i hans land sådan her:
- Lønningerne er reduceret kraftigt, offentligt ansatte har fået trukket et fireårigt lønstop ned over hovedet. Pensionsalderen er hævet fra 60 til 65 år, og arbejdstiden er øget fra 35 til 40 timer om ugen. Vi har mistet fire feriedage om åre, sygelønnen er skåret ned, og vi har tabt 400.000 job på to år, sagde han ifølge frifagbevegelse.no.

Nedskæringerne har udløst store strejkebølger i Portugal, som ikke har kunne forhindre nedskæringerne. Portugals arbejdsløshed er vokset til 18 procent og ungdomsarbejdsløsheden er oppe på 42 procent.

Ned med lønnen

Samme dystre historie kunne den spanske dommer Rafael Parada fortælle, han er dommer ved arbejdsretten i Leòn.
- Overalt hvor Trojkaen presser sin sparepolitik igennem er det vigtigste mål at sænke lønningerne og lempe eller helst fjerne værnet mod fyringer. Nu foreslår den spanske centralbank oven i købet, at mindstelønnen ikke længere skal gælde for unge og folk som er ansat på prøvetid, sagde han.

Han pegede også på, at de ændringer der gennemføres på arbejdsmarkedet bliver vedtaget uden debat og offentlig indsigt.
- Der er vedtaget en række ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen, men de vedtages ikke længere af parlamentet men af regeringen, uden nævneværdig offentlighed. Bagefter godkender parlamentet ændringerne uden debat, sagde han.

Et ”nyt” samfund

Den græske dommer George Almpouras peger i sin rapport på at hele det socio-økonomiske system i realiteten er ændret i Grækenland.

- Alle nye love indgreb er baseret på en ideologisk opfattelse om, at problemerne i landet kun kan løses gennem øget konkurrenceevne og ”indenlandsk devaluering,” først og fremmest gennem lavere lønninger mindre offentlige udgifter.

Selvom strejkeretten og retten til frie kollektive forhandlinger er grundlovssikret, så brydes de igen og igen, fremgår det af hans rapport.
- I strid med græsk lov gennemføres der drastiske lønreduktioner, overenskomster forlænges ellers tilsidesættes helt, og mindstlønnen – som var lav nok før – er blevet yderligere sænket, sagde George Almpouras. (brink)

 



Back to Top