Bookmark and Share

Arbejdstid slået tilbage til start




EU-parlamentet afviste Kommission og medlemslandes krav om længere arbejdstid. En ærgerlig dansk beskæftigelsesminister gentager truslen om at gribe ind i gældende overenskomster
18. december 2008

- Man kan jo sådan set sige, at vi nu er tilbage ved udgangspunktet. Og nu må vi sætte os ned og alvorligt overveje, hvordan vi kommer videre i den her sag, sagde en ærgerlig beskæftigelsesminister, Claus Hjort til Ritzau efter Europaparlamentet havde afvist EU-kommissionen og EU-landenes forslag til et nyt Arbejdstidsdirektiv.
Tidligere på dagen havde afvisningen udløst jubelscener, kindkys og kram i parlamentet, som med overbevisende flertal afviste direktivet, som ifølge fagbevægelsen ville forringe lønmodtagernes vilkår alvorligt og tillade arbejdsuger på op til 65 timer om ugen.
Dagen før afstemningen havde den Europæiske Faglige Sammenslutning samlet 15.000 demonstranter i Bruxelles, som protesterede mod direktivet.
Til det sidste var der usikkerhed om det ville lykkes at samle det nødvendige absolutte flertal mod forslaget i parlamentet. Inden afstemningen var der lagt kraftigt pres på parlamentarikerne for at godkende direktivet, f.eks. skrev Claus Hjort til hvert enkelt danske medlem af parlamentet for at forklare, hvorfor de skulle godkende direktivet uden ændringer. I brevet truede han med, at det vil være nødvendig at gribe ind i eksisterende overenskomster, hvis parlamentet sagde nej. En trussel han har gentaget efter afstemningen.
– Men det er urimeligt. Vi har i Danmark en lang tradition for at finde praktiske løsninger gennem overenskomster. Vi har jo også gennem aftaler netop løst de problemer, som nogle arbejdspladser har haft i dag med de nuværende EU-regler. Det kan vi også gøre i fremtiden, siger LO formand, Harald Børsting.
Han roser parlamentet for at have stået fast og afvist direktivet.
– Det er helt afgørende, at vi holder fast i ordentlige forhold på arbejdspladserne, og her er de urimeligt lange arbejdstider et problem. De gør det ikke lettere for familier at forene hjemmelivet med arbejdslivet, som ellers også EU har som et mål, siger Harald Børsting.
Parlamentet vil fastholde den nuværende grænse på 48 timers arbejdsuge, og så vil det af med den såkaldte ”opt-out” mulighed, som tillader at arbejdsgivere og lønmodtagere kan aftale at se bort fra arbejdstidsreglerne. Den mulighed bliver brugt i 14 af EU-landene i dag, og det nu forkastede direktiv ville fortsat tillade muligheden.
Også Folkebevægelsens medlem af EU-Parlament, Søren Søndergaard er tilfreds med resultatet:
- Det var godt, at parlamentet fik sat en kæp i hjulet på forslaget om at sætte forholdene omkring arbejdstid 100 år tilbage i tiden. Fagbevægelsens og lønmodtagernes mobilisering mod forslaget har virket. Det viser, at den eneste måde at undgå forringelser på, er at sige klart og tydeligt fra, siger han.
Både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening beklager Parlamentets beslutning.
- Ministerrådet have taget nogle skridt i den rigtige retning og havde rådet bod på nogle af de problemer, domstolen har skabt. Vi kan konstatere, at parlamentet går i den stik modsatte retning. Afstemningen viser, at parlamentet ikke har forstået, at Europa har brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked, siger Steen Müntzberg fra DA.

Afviser nyt arbejdstidsbegreb

Europaparlamentet afviste også at ændre selve definitionen af, hvad der skal forstås som arbejdstid. Med det nye direktiv forsøgte EU-landene at komme om ved to domme fra EF-domstolen, som har gjort det klart, at f.eks. lægers rådighedsvagter på hospitaler er arbejdstid, uanset om de sover på vagten. Hvis direktivet var blevet vedtaget, ville rådighedsvagter ikke tælle som arbejdstid.
– Det er jo urimeligt, hvis det ikke regnes for arbejdstid, hvis folk står til rådighed og oven i købet opholder sig på deres arbejdsplads, siger Harald Børsting.
Medlemslandene har argumenteret med, at det kan blive svært at skaffe læger nok, med den nugældende definition. Mens parlamentet har advaret mod, at man i stedet ville få meget trætte læger, hvis direktivet blev lov.
Det er netop det problem, som får Claus Hjort til at varsle indgreb:
- Det mål, vi har forfulgt i forhandlingerne hele vejen, har været, at vi ikke skulle tvinges til at gribe ind i de kollektive overenskomster. Men hvis man nu ser overenskomsten med yngre læger, så er det helt klart, at der vil vi skulle lave et lovindgreb i Danmark, siger Claus Hjort til Ritzau.
Arbejdstidsdirektivet skal vedtages efter en “fælles beslutningsprocedure” mellem medlemslande, Kommission og parlament. Derfor er der nu lagt op til forhandlingern mellem parlament og beskæftigelsesministre om et kompromis. (brink)


 

 



Back to Top