Bookmark and Share

Alarm: Faglige rettigheder under angreb i hele EU




Der er grund til at lade alarmklokkerne lyde, mener europæiske fagbevægelse: Der er klare beviser på at ”arbejdsmarkedsreformer” demonterer faglige rettigheder i EU-landene under dække af krisebekæmpelse
05. september 2012

Den europæiske faglige sammenslutnings, EFS’ forskningsinstitut ETUI har undersøgt de arbejdsmarkedsreformer, som i kølvandet af krisen skyller hen over EU-landene. Reformerne har ført til mere ulighed og større utryghed i de fleste lande, konkluderer instituttet i ny rapport.

Kravet om reformer har lydt i årevis fra EU systemet, men under den økonomiske krise er kravene om ”mere fleksible arbejdsmarkeder” skærpet. Og EU spiller en direkte og aktiv rolle i undergravningen af de faglige rettigheder, i Grækenland, Irland og Portugal, viser rapporten.

Landene presses ikke bare til at reformere arbejdsmarkedspolitikken men også det sociale sikkerhedssystem (kortere dagpengeperioder, lavere ydelser, højere pensionsalder og beskæring af pensioner). Reformere er nu så massive, at de direkte truer den såkaldte ”europæiske sociale model,” konstaterer de to forskere fra ETUI.

Rapporten påpeger nogle generelle tendenser til deregulering af medlemslandenes arbejdsmarkeder og gennemgår udviklingen i 24 lande.
ETUI peger på, at reformerne i en række tilfælde er vedtaget uden demokratisk legitimitet og uden respekt for de nationale traditioner, i mange lande er reformerne vedtaget uden inddragelse af fagbevægelsen i beslutningerne, sådan som det ellers har været tradition.

Trojkaen er spydspids

De tre eurolande, som har låneaftaler med den såkaldte trojka (Centralbanken, valutafonden og EU) har fået direkte pålæg om indgreb, som undergraver de faglige rettigheder.

I Spanien og Grækenland er det nu muligt at omgå de gældende overenskomster ved at virksomheder indgår lokalaftaler uden om fagbevægelsen. Fagbevægelsen i begge lande har klaget til FN’s arbejdsorganisation, ILO fordi de ser indgrebene mod fagbevægelsen som brud på ILO’s konventioner om faglige rettigheder.

- Arbejdsmarkedsreformere er rettet mod medlemslandenes lovgivning, som er lavet for at beskytte mod usikre ansættelser og uligheder på arbejdsmarkedet. Man tager det for givet, at lovgivningen har negativ indflydelse på produktivitet og beskæftigelse. Derfor er målet at løsne arbejdsmarkedslovgivningen som anses for kompliceret, dyr og for byrdefuld for virksomhederne, skriver ETUI.

Virker ikke

Forfatterne stiller spørgsmålstegn ved, om arbejdsmarkedsreformerne overhovedet er noget svar på den økonomiske krise

- Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om antagelsen om, at arbejdsmarkedsreformer i Europa er nødvendige for at komme ud af krisen. Det er svært at se om reformerne er et svar på krisen eller blot følges med den uden påviselig sammenhæng. I hvert fald viser situationen at reformerne giver anledning til øget usikkerhed på arbejdsmarkeder men ikke flere jobs, skriver de.

- Reformerne – støttet af EU – blåstempler forestillingen om at kvalitetsjob er uforeneligt med konkurrenceevne. Det påvirker indirekte lovgivningen om arbejderbeskyttelse og støtter de økonomiske friheder, men på bekostning af de demokratiske traditioner i Europa, hedder det konklusionen. (brink)

 



Back to Top