Bookmark and Share

- Der er for lidt faglig debat om EU’s fremtid efter Brexit




Det vil ny faglig forsamling gøre noget ved
22. august 2018
Se mere
  • Følg EU-faglig forsamling på Facebook her

  • - Med Brexit næste år er der skabt en ny situation i både Danmark og hele EU. Hvad kommer det til at betyde for vores arbejdspladser og for landet. Og hvad er EU’s rolle egentlig på arbejdsmarkedet, er EU en med eller modspiller for fagbevægelsen, siger Per Nielsen, han næstformand i Arriva faglige chaufførklub i Stilling og talsmand for ”EU-faglig forsamling.”

    ”EU-Faglig forsamling” er er nyt initiativ, som bakkes op af tillidsfolk og faglige folk i hele Østjylland. Næste torsdag, d. 30. august holder de deres første offentlige arrangement i Århus.
    - Vi er en kreds af faglige folk i Østjylland der er gået sammen om ”EU-faglig forsamling” fordi vi kan se, at hverken den nye situation med Storbritanniens udtræden eller EU’s rolle på arbejdsmarkedet bliver diskuteret ret meget hverken i afdelingerne eller ude i klubberne. Når det sker, så gør vi det som for 10-15 år siden, siger han.

    Per Nielsen understreger, at EU-faglig forsamling IKKE har svarene, men er sat i verden for at rejse debatten:
    - Nogle er EU-modstandere, nogle er bekymrede over udviklingen og nogle har ikke taget stilling. Vi har ikke svarene på udfordringerne, men vi vil være med til at rejse debatten både i fagforeningerne lokalt og ikke mindst i klubberne. Vi håber at vi kan få EU-debatten ud i klubberne på arbejdspladserne. Hvis det lykkes, så kan folk få det på lystavlen, så vi ikke skal begynde forfra, når der kommer en EU-afstemning, siger han.

    - Det er jo ingen hemmelighed, at mange er bekymret, hvad sker efter Brexit, mister vi arbejdspladser, og kan Danmark eventuelt klare sig uden for EU. Og hvad betyder det for mig og min arbejdsplads. Men der mangler også en diskussion af, hvad EU betyder mere generelt for vores arbejdspladser og for de lønvilkår vi har. Folk undrer sig jo somme tider over, at der kommer ”sjove” ting ind i overenskomsterne, hvor det viser sig at komme fra EU, siger Per Nielsen.

    Med eller modspiller

    Forsamlingens første arrangement løber af stablen, hos 3F Sommervej i Århus torsdag d. 30. august.

    Det kommer til at handle om EU som med eller modspiller for fagbevægelsen. De seneste 10 år, er der kommer flere og flere såkaldt arbejdende fattige i EU, mennesker der trods arbejde ikke kan leve af deres løn. Journalist på Fagbladet Peter Rasmussen og fotograf Søren Zeuth fortæller og viser billeder fra en rundtur til række EU-lande, hvor de beskriver et EU-arbejdsmarked under hastig forandring. 

    - Det er rystende at høre om, hvordan arbejds- og lønforholdene er i nogle af de andre EU-lande, og spørgsmålet er, om EU er en med- eller modspiller, kan vi bruge EU til at ændre det, eller er EU med til at fremme en udvikling med arbejdende fattige. Den debat vil vi gerne rejse, siger Per Nielsen. (brink)



    Back to Top