Bookmark and Share

EU-kommissionens søjle for sociale rettigheder er tom


Kravet om et socialt europa er rejst mange gange, her i Frankrig 2012

Det er så som så med det sociale i EU-kommissionens udspil til en ny søjle af sociale rettigheder i Unionen, viser nyt studie
22. september 2016

Når EU-kommissionen til foråret præsenterer endnu en hvidbog om fremtiden for den Europæiske Monetære Union (ØMU’en) indgår der en ny ”søjle” i konstruktionen en såkaldt ”søjle af sociale rettigheder”.

For at få fyldt noget på søjlen har kommissionen sat gang i en offentlig høring, som skal levere input til hvidbogen. Som grundlag for den diskussion, har kommissionen udgivet en stribe dokumenter, som to forskere ved Tænketanken ETUI har nærlæst.

Men udgangspunktet for hele øvelsen og snakken om en genoplivning af det såkaldt ”sociale Europa” er dybt forankret i en økonomisk retorik, hvor økonomisk vækst er hovedmålet, konstaterer Klaus Lörcher og Isabelle Scömann i indledningen.

- Det viser sig, at hovedmålet med EU’s søjle af sociale rettigheder er, at den skal tjene til at fuldende ØMUen og det indre marked, hvor socialpolitik og velfærdssystemer skal betragtes som produktive faktorer, som skal booste produktivitet og international konkurrenceevne og forbedre levestandarden, konstaterer de.

- Arbejdsmarkederne skal være mere fleksible, så beskæftigelsen følger de økonomiske svingninger. ØMU’ens sociale dimension bliver set som en ”teknikalitet”, og ikke som noget der er baseret på Traktatens værdier og principper.  Kommissionens siger det klart: Søjlen er en økonomisk nødvendighed (og ikke en politisk eller social), skriver de og henviser til EU-traktatens fine ord om de europæiske borgeres velfærd i almindelighed og især målene om social fremgang, fuld beskæftigelse og et højt niveau af tryghed.

Flexicuritys genkomst

Kommissionen trækker i sit oplæg den gode gamle danske flexicurity af stalden. Den danske flexicurity model havde sine femten minutters berømmelse i 00’er, hvor Claus Hjorth, samtidig med at han var i fuld gang med at demontere modellen i Danmark, rejste rundt i Europa og forsøgte at sælge den som en ny europæisk model.

- Det er mere end overraskende og yderst ilde anbragt, at kommissionen nu relancerer flexicurity som svaret på udfordringen i den nye arbejdsverden, skriver Klaus Lörcher og Isabelle Scömann.

Flexicurity var beskrivelsen af det dagpengesystem, som dengang var karakteriseret ved at arbejdsgiverne kunne fyre folk med kort varsel til gengæld var der et dagpengesystem, som gav tryghed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som hjalp folk i arbejde.

Kommissionen angiveligt indføre flexicurity for at opnå ”fair og effektive fordeling af rettigheder, pligter og indkomst”.

- Men sagen er, at forudsætningerne for at flexicurity skal fungere – en lang tradition for kollektive forhandlinger som har sikret en vidgående beskyttelse af arbejderne - er ikke til stede i EU’s medlemslande. Det skyldes især de strukturreformer af ok-systemerne og decentraliseringen af de kollektive forhandlinger, konstaterer de.

Netop EU-kommissionen har som del af Trojkaen gennemtvunget en demontering af de kollektive forhandlinger i det kriseramte Sydeuropa.

Hvor er rettighederne?

Selvom Kommissionen anfører, at det handler om en ”Søjle af sociale rettigheder”, så kan forskerne ikke rigtig få øje på dem, i de udkast der foreligger.

- Hele konceptet med en ”Søjle af rettigheder”: Der er ingen rettighedsbaseret tilgang, hele øvelsen kan i sidste ende blive kogt ned til en benchmarking-øvelse, skriver de.

Hele spørgsmålet om sociale rettigheder, sådan som de bliver beskrevet rundt omkring i kommissionens dokumenter giver anledning til megen forvirring, mener forskerne.
- Kommissionen referer til ”fælles værdier og princippet,” som EU deler med andre lande og internationalt, som kilder til inspiration hvor de i virkeligheden burde være det fundament, som Søjlen hviler på, hedder det.

- Burde det ikke være det ambitiøse mål med Søjlen at gøre en forskel i forhold til at sikre en bedre beskyttelse af de faglige rettigheder, især efter krisen og de gentagne opfordringer fra ILO og Europarådet om at respektere de faglige rettigheder, spørger de med en slet skjult henvisning til, at de to internationale organisationer i skarpe vendinger har fordømt de krænkelser af de faglige rettigheder, som Trojkaen har påtvunget en række lånerlande.

Momentum?

I lyset af den høringsproces kommissionen har sat i gang, så kan man gå to veje, mener forskerne fra ETUI:

Man kan se kommissionen initiativ om et ”Europæisk søjle af sociale rettigheder”, som et tvivlsomt forsøg, der er nærmest er til fare for arbejderbeskyttelsen. Det kan argumentere for, bl.a. med henvisning til, at kommissionen forbinder søjlen direkte med dets Refit-kampagne, hvor moderniseringen af EU-lovgivningen går hånd i hånd med et mål om at deregulere. Eller man kan pege på, forvirringen omkring og manglen på henvisning til internationale standarder for faglige rettigheder, EU værdier og principper som bindende for Søjlen.

Alternativet er lade tvivlen komme initiativet til gode, og se det som et momentum, en mulig vej for at styrke den sociale dimension i EU’s nye økonomiske Governance. I så fald peger rapporten på en hel række ting, som det er værd at holde sig for øje, hvis der skal indhold i den ”sociale søjle”. De peger bl.a. på behovet for en social protokol, som skal gøre op med de ”fire friheders” forrang for faglige rettigheder på det indre marked. (brink)

 

 



Back to Top