Bookmark and Share

EU-Fagbevægelsen vil tages alvorligt


Store ord på storskærmen, men det kneb med at konkretiserer hvad genstarten skal handle om. Fra venstre er det Bernadette Ségol,EFSs, Gunilla Almgren (UEAPME), Emma Marcegaglia (BusinessEurope), Marianne Thyssen (Beskæftigelseskommissær, Valdis Dombrovskis næstformand for kommissionen, og Valeria Ronzitti (CEEP)

EU-Kommissionen lægger op til at genstarte den såkaldte sociale dialog på EU-plan, men det er uklart, hvad parterne skal snakke om
06. marts 2015

Torsdag fejrede EU-kommissionen, at den såkaldt sociale dialog har 30 års fødselsdag i EU-systemet.

Den sociale dialog dækker over et system, hvor fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan bliver inddraget i lovmaskineriet i Bruxelles, parterne på arbejdsmarkedet har desuden mulighed for at forhandle aftaler, som senere bliver ophøjet til direktiver. Som det er sket på en række områder for en del år siden efterhånden.

I realiteten er den sociale dialog sandet til, og den seneste brancheaftale mellem parterne på frisørområdet skrottede EU-kommissionen. Kommissionen har i stedet en dagsorden, hvor det handler om ”smart” regulering, og arbejder målrettet mod at fritage små og mellemstore virksomheder (som omfatter mere end 90 procent af alle danske virksomheder) for regulering.

Men på torsdagens højniveaumøde skulle piben have en anen lyd, og dialogen genstartes med et topmøde mellem parterne og kommissionen.

Det har den Europæiske Faglige Sammenslutning hilst velkommen, og på pressemødet efter gentog generalsektæren for EFS behovet for en forstærket social dialog.
Heller ikke arbejdsgiverformanden i BusinessEurope, Emma Marcegaglia, havde noget bud på ville på et pressemøde komme med bud på, hvad der i første omgang kunne være emnet for en dialog.

Hun gentog arbejdsgivernes faste overbevisning om at det handler om at styrke konkurrencekraften, hvis man vil se flere jobs.

Ingen konkrete bud

En journalist på pressemødet fandt, at de talte temmelig abstrakt og efterlyste konkret bud.
- Det vil jeg ikke svare på, sagde Bernadette Ségol. Hun ville ikke præcisere, hvad fagbevægelsen ville prioritere højt, men sagde, at man i første omgang måtte have bilaterale samtaler om emner, og at hun ikke ville åbne debatten her og nu, rapporterer fagligt.eu.

EU-kommissær Marianne Thyssen, tillagde parterne stor betydning, fordi de havde konkret viden om forholdene på arbejdsmarkederne. Den ekspertise skulle udnyttes. Netop derfor ville Kommissionen satse på at udbygge dialogen 30 år efter, at parterne havde indgået deres grundlæggende aftale om den sociale dialog.

For kommissionen er mobilitet på arbejdsmarkedet et nøglespørgsmål, og den satser på at få implementeret det såkaldte hånhævelsesdirektiv for udstationering i medlemslandene. Og så vil den forsætte med at analyserer, om der er behov for egentlige ændringer af udstationeringsdirektivet. 

EFS vil have indflydelse på politikken

EFS har længe presset på for at komme tættere på bordet, når EU-kommissionen gransker de nationale økonomier og kommer med ”anbefalinger” i forbindelse med det såkaldte semester, hvor EU-kommissionen uddeler karakterer til medlemslandenes finanslove.

Det så Valdis Dombrovskis, den første EU-kommissær med særskilt ansvar for den sociale dialog, var positiv og ville gerne inddrage parterne i den proces.

Han gav også en indrømmelse:
– De seneste år har hverken EU-kommissionen eller andre EU-institutioner organiseret nogen nævneværdige arrangementer. Den grundlæggende ide er at sikre tid til den dialog med arbejdsmarkedets parter på EU-niveau, sagde Valdis Dombrovskis.

Skåltaler nej tak

Hos LO er international sekretær Marie-Louise Knuppert glad for kommissionens forsøg på at genstarte dialogen

- Dialogen mellem Kommissionen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne er helt afgørende for, at der er balance og retfærdighed i EU-lovgivningen. Ikke mindst når det gælder regulering af virksomhederne, siger hun.

– Vi har ikke tid til skåltaler. Og her må jeg være ærlig at sige, at tilliden til Kommissionen har lidt skibbrud de senere år. Fx lod EU-Kommissionen i årevis det såkaldte Stoiber-udvalg løbe løbsk med en række forslag, der helt ensidigt kun varetager virksomhedernes interesser, siger hun.

Forslagene fra udvalget handlede alle om, hvordan virksomhederne skulle slippe for ”administrative byrder”, selv om mange af forslagene ville være til stor skade for både forbrugere og lønmodtagere.

– Udvalget anerkendte på ingen måde de positive sider, der også er ved regulering, herunder beskyttelser af borgerne, siger Marie-Louise Knuppert.

Første test for den nye begyndelse er topmødet senere på måneden, hvor EU-kommissionens chef mødes med parterne, inden stats- og regeringslederne mødes. Det er en tilbagevendende begivenhed, hvor EFS de sidste mange år har talt for døve øren, når de har krævet, at EU skal stoppe nedskæringspolitikken og i stedet sætte investerer sig ud af krisen. Spørgsmålet er om EU-toppen vil lytte denne gang. (brink)

 



Back to Top