Bookmark and Share

EU’s krisepolitik har svækket græske fagbevægelse


Trods masser af strejker og faglige aktioner de seneste år, så er fagbevægelsen i Grækenland svækket. Her demonstrerer græske rengøringsassistenter, som fortsætter kampen efter af være blevet fyret fra Finansministeriet

Trods talrige fordømmelser fra internationale organisationer har den græske regering fastholdt indskrænkninger i de faglige rettigheder
15. januar 2015

EU’s og den såkaldte Trojkas krav til Grækenland til gengæld for kriselån har ikke bare handlet om nedskæringer på de offentlige budgetter og privatisering af offentlig ejendom, det ”memorandum af forståelse”, som den græske regering har bundet sig til at gennemføre har også handlet om at svække fagbevægelsens muligheder for at forsvare medlemmernes interesser.

Og selvom både ILO og Europarådet har kritiseret indgrebene mod de faglige rettigheder, så består de. Derfor handler det græske valg også om fagbevægelsens fremtid. Venstrepartiet SYRIZA har lovet, at indgrebene skal rulles tilbage, hvis de kommer til magten

Trods striber af generalstrejker og arbejdskampe under krisen, så er den græske fagbevægelse svækket og truet fra mange sider. Der findes to landsorganisationer, ADEDY som organiserer de offentligt ansatte og GSEE for de privatansatte. Dertil kommer en selvstændig kommunistisk orienteret organisation PAME.

Arbejdsløsheden har under kriseårene ligget omkring 25 procent, hvilket selvsagt svækker fagbevægelsens muligheder for at bare at fastholde lønnen, men samtidig har Trojkaen krævet arbejdsmarkedsreformer, som er rettet direkte mod de faglige organisationer. F.eks. har den krævet, at de kollektive overenskomster på sektor- og brancheniveau bliver erstattet af lokale aftaler (en lignende ”reform” er gennemført i Spanien).

Fætterkusine overenskomster

Samtidig har arbejdsgiverne fået mulighed for at frigøre sig fra aftaler med fagforeningerne og indgå aftale med andre grupper, og endog på egent initiativ at oprette ”fagforeninger”. Det har åbnet op for gule fagforeninger og rene fætter kusine ”overenskomster”.

Konsekvenserne har været alvorlige, de kollektive forhandlinger på sektor niveau er i praksis ophørt, og antallet af overenskomster som er i kraft er faldet betydeligt. Den Europæiske Faglige Sammenslutning vurderer, at det kollektive forhandlingssystem i Grækenland er brudt sammen.

Det var også Trojkaen, som dikterede en sænkning af mindstelønnen, et krav som ikke umiddelbart var med til at forbedre statens problem med underskuddet på statsfinanserne. Men til gengæld var en håndstrækning til arbejdsgiverne.

Mindstelønnen er skåret med 22 procent generelt, mens den for unge er skåret med 32 procent.

Ulovlige indgreb mod faglige rettigheder

Tilbage i 2012 behandlede FN’s arbejdsorganisation ILO indgrebene mod de faglige rettigheder. ILO konstaterede at indgrebene mod de kollektive forhandlinger og kravet om at decentralisering krænkede ILO’s konventioner nummer 87 og 98.

Også Europarådets komite for sociale rettigheder har i flere omgange kritiseret indgreb i de faglige rettigheder. Komiteen behandlede i 2013 konkrete klager fra fem græske fagforeninger og konkluderer, at den græske regering bryder med det europæiske sociale charter fra 1961.

Den internationale kritik har dog hverken fået regeringen eller Trojkaen til at ryste på hånden, de voksende protester og strejker er i stedet blevet mødt med undtagelseslove.
I 2013 tvang regeringen med henvisning til undtagelsesloven strejkende søfolk tilbage i arbejde. Samme år truede den strejkende transportarbejdere med masse arrestationer, hvis de
ikke mødte på arbejde.

Fortsat hårde trojkakrav

De hårde krav fra Trojkaen med markante lønsænkninger har forværret den økonomiske krise, mener den græske fagbevægelse.
- Den beske medicin, som har trojkaen har ordineret det græske folk, er kun baseret på ideologi, og det er EU’s værk – med Angela Merkel i spidsen, siger Ioannis Poupkos, næstformand for GSEE ifølge det svenske nyhedsbrev Solidaritet med Grækenland.

Men trods 20 store strejker de sidste tre år, så er der udsigt til endnu flere nedskæringer, hvis den nuværende regering fortsætter efter valget d. 25. januar. Det advarede fagbevægelsen om i forbindelse med den seneste generalstrejke d. 9. november, hvor de tre faglige organisationer var samlet bag aktionen.

Her advarede de om, at Grækenland vil blive mødt med yderligere krav om sænke lønninger og pensioner og flere privatiseringer de kommende år for at leve op til trojkaens krav. (brink)

 



Back to Top